Teknovation Logo
robot

 
  • Uanset om man CFP Cubic bruger niveausensoren til kontinuerlig niveau-, punktniveau- eller temperaturmåling, kombinerer den en række målefunktioner i én sensor.

Teknovation nr. 9/2018

Flere målefunktioner i én sensor

SICK CFP Cubic-niveausensor med integreret temperaturføler kan nu bruges til at detektere niveauet og temperaturen i vand og oliebaserede væsker. Uanset om man bruger niveausensoren til kontinuerlig niveau-, punktniveau- eller temperaturmåling, kombinerer CFP Cubic en række målefunktioner i én sensor.


Med sin særlige MCiM-teknologi er CFP Cubic fra SICK et skridt fremad i kapacitiv niveaumåling, fremhæver producenten.

Sensoren skaber sine kapacitive felter imellem elektroder i proben selv, uden brug af tankvæggen eller ekstra sonder. Derved gør den sig fri af problemer med tankes beskaffenhed, som udformning og materiale.  

Ved at lægge referencen i proben sikrer man pålidelig niveaumåling uanset mediets egenskaber og fjerner samtidig behovet for at skulle kalibrere sensoren i forhold til tankens indhold. Sensoren er velegnet til vand og oliebaserede væsker, og er fremstillet, så den også er modstandsdygtigoverfor aggressive væsker, fremhæver SICK.

Sensorhovedet er forsynet med display og knapper så niveausensoren kan tilpasses så at sige enhver måleopgave via en intuitiv sensormenu.

De op til fire digitale og to analoge udgange, der giver brugeren mulighed for at overvåge niveauer og punktniveauer i tanken. Den integrerede temperaturføler ved probens ende, bestemmer temperaturen af den målte væske. Med to analoge udgange kan niveauet og temperaturen måles på samme tid. Disse procesdata står til rådighed for alle gængse interfaces via IO-link. Niveauføleren kan modstå procestemperaturer op til 80 grader Celsius, og leveres med prober op til 1000 millimeter.

Den særlige MCiM teknologi fra SICK, der er en sammentrækning af "multikapacitiv intra-probe måling" gør det muligt for CFP Cubic at måle kapacitet i flere segmenter inden for måleproben. Elektroder integreret i proben gør det muligt at kalibrere til omgivende væske. Med brugen af elektroder og returelektroder, i den enkelt probe, virker denne målemetode uafhængigt af tankegenskaberne og kræver ikke en anden probe. I stedet genereres det elektriske felt med henblik på kapacitetsmåling mellem de integrerede elektroder og gennem mediet, der måles. Denne probestruktur giver således brugeren mulighed for at udføre en præcis niveaumåling langs proben uanset det pågældende medium.

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik