Teknovation Logo
robot

 
  • Før Mette Wier i 2014 tiltrådte som prodekan på KU, har hun været professor på både KU og RUC. I perioden 2005 til 2013 var hun direktør i sektorforskningsinstituttet AKF, Anvendt KommunalForskning.

14. juni 2018, kl. 12:38 

Mette Wier til DTU Management Engineering

Mette Wier er blevet udnævnt til direktør for Management Engineering fra 1. september.


Med virkning fra 1. september er Mette Wier, 57 år, ansat som ny direktør for DTU Management Engineering.

Hun er uddannet økonom fra Københavns Universitet, hvor hun også har taget en ph.d.-grad, og kommer fra en stilling som prodekan for forskning og omverdensrelationer ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

”Mette Wier vil med sin brede erfaring inden for forskning, uddannelse og innovation kunne føre DTU Management Engineering de næste vigtige skridt fremad. Hendes solide vidensbase fra samarbejde og vekselvirkning med offentlige myndigheder og administration vil sammen med hendes erfaringer inden for ledelse på mange niveauer blive til stor gavn for DTU. Vi glæder vi os til at hilse hende velkommen,” lyde det fra DTU Rektor, Anders Bjarklev.

Mette Wier fremhæver om sit nye job:

”Jeg glæder mig meget til at lede og udvikle et så velfungerende og relevant institut. Instituttet har det allerbedste udgangspunkt for at skabe værdi for DTU og for det omgivende samfund.”

Ved siden af sin faglige karriere har Mette Wier været medlem af en lang række råd, udvalg og kommissioner. Hun har bl.a. været formand for Forebyggelseskommissionen, medlem af Natur- og Landbrugskommissionen, Klimakommissionen, Danmarks Frie Forskningsfond og Det Miljøøkonomiske Råd.

Aktuelt er hun bestyrelsesmedlem i Danish Society for Education and Business og i Norsk Institut for Studier af Forskning, Innovation og Uddannelse, samt redaktør for tidsskriftet Samfundsøkonomen. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik