Teknovation Logo
robot

 
  • Mikkel Leihardt er udset til stillingen som vicedirektør for Styrelsen for Institutioner & Uddannelsesstøtte.

4. juni 2018, kl. 07:04 

Mikkel Leihardt til Styrelsen for Institutioner & Uddannelsesstøtte

Styrelsen for Institutioner & Uddannelsesstøtte har med virkning fra 1. august ansat cand. scient. pol. Mikkel Leihardt i en stilling som vicedirektør.


Den 1. august tiltræder Mikkel Leihardt stillingen som vicedirektør for Styrelsen for Institutioner & Uddannelsesstøtte. Han kommer fra en stilling som kontorchef i Uddannelses- & Forskningsministeriets departement.

Direktør Nikolaj Veje ser frem til samarbejdet:

"Mikkel Leiharddt har i den grad været med til at præge udviklingen i ministeriet på uddannelses-, forsknings- og innovationsområdet gennem de sidste mange år. Han er en person med engagement, analytisk tyngde og stor ledelseserfaring. Mikkel får ansvaret for den overordnede ledelse af styrelsens opgaver vedrørende de videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsfondene og innovationsinfrastrukturen, og jeg er sikker på, at han vil falde godt ind i rollen som vicedirektør i styrelsen. Både vicedirektør Thomas Viggo Lindrum Pedersen og jeg glæder os meget til samarbejdet."

"Uddannelse og forskning har en kæmpe betydning for vores samfund. Jeg glæder mig til at samarbejde med institutioner, forskningsfonde og hele innovationsområdet om, hvordan vores uddannelser og forskning kan blive endnu bedre – og skabe endnu mere værdi i samfundet. Som vicedirektør skal jeg være med til at implementere nogle af de store politiske aftaler – det glæder jeg mig til at gøre i et tæt samspil med sektoren. Og så ser jeg frem til at være en del af et stærkt og dygtigt team i styrelsen," siger Mikkel Leihardt.

Stillingen som vicedirektør er nyoprettet. Fra 1. august vil der derfor være to vicedirektører og en direktør i styrelsen. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik