Teknovation Logo
robot

 
  • På billedet er der træning med Blaaholm Blademover hos Siemens Gamesa i Hull.

16. maj 2018, kl. 16:09 

Blaaholm: 2017 var et bump på vejen

2017 var et år med mange forskellige udfordringer og spændende opgaver, og året, hvor ScanRobot blev 100 procent integreret i Blaaholm. Omsætningen blev således fordoblet for forretningsområdet Automation & Robotløsninger.


2017 har været et år med mange ændringer for Blaaholm. Virksomheden byggede endnu en produktionshal, og investerede væsentlige ressourcer i udvikling af en ny Davit-kran, der kan installeres på hver enkelt havvindmølle.

Og meget tyder på, at virksomheden allerede i 2018 kan begynde at ”høste”, på baggrund af denne enkeltinvestering.

2017 var også året hvor vindmøllebranchen blev ekstraordinært presset på prisen,og en af de store vindkunder udsatte en lang række projekter. Det betød at der var væsentligt overkapacitet i Blaaholms vindafdeling en stor del af året.

Omsætningen i 2017 blev således 86 millioner kroner, hvilket er et fald på 4 millioner i forhold til 2016. Resultatet efter skat blev et minus på 1,7 millioner.

”Det er naturligvis ikke tilfredsstillende med et underskud. Men når jeg ser på 2018 er det min klare opfattelse, at vi står til at ”høste” gevinsten af de forandringer, vi har gennemført i løbet af 2017. Konkurrencesituationen er ikke blevet lettere, men vi er blevet bedre. Vi har styrket vores interne processer og ikke mindst vores kvalitetsprocesser,og det vil i 2018 være med til at gøre en forskel,” siger administrende direktør Torben Blaaholm, og fortsætter: 

”På baggrund af vores nuværende ordrebeholdning og markedsaktiviteter forventer jeg, at omsætningen i 2018 vil vokse med mere end 20 procent og med enbundlinje på den pæne plusside."


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media