Teknovation Logo
robot

 
  • "Vi er glade for at danske teknologileverandører er med helt fremme og har udviklet metoder og systemer til opsamling af plast. Opgaven er særlig stor i nogle områder i Fjernøsten og danske virksomheder har allerede kontakt til myndigheder og udført oprensningsarbejde med et godt resultat dér," udtaler underdirektør i Danske Maritime, Michael Prehn.

15. maj 2018, kl. 11:01 

Danskere vil fjerne plast fra verdenshavene

15 danske organisationer, heriblandt brancheorganisationen Plastindustrien, er gået sammen om at oprette partnerskabet Ocean Plastic Forum.


Ifølge en nyligt publiceret videnskabelig undersøgelse fra Storbritannien vil mængden af plast i verdenshavene forudses fordoblet over det næste årti.

Problematikken med den øgede udledning af plastaffald i havet har nu ført til, at 15 danske aktører etablerer et partnerskab, døbt Ocean Plastic Forum, der skal arbejde for bedre bortskaffelse af denne plast.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Ifølge parterne, så skal kombinationen af kommercielle ​aktører med non-profit organisationer sikre, at den nye organisation er synlig overalt, hvor spørgsmål om oceanerne diskuteres, og hvor erfaring og knowhow kan stilles til rådighed.

Herudover har flere danske virksomheder udviklet udstyr, teknologier og tjenester rettet mod at begrænse plastforurening i oceaner, havne og tilstødende floder.

De fleste af virksomhederne er dog specialiseret alene i en eller få komponenter af den kæde af tjenester, der er nødvendig for en fuldstændig plastindsamlingsindsats.

"Så for at lette indsatsen er Ocean Plastic Forum oprettet som en ramme, der støtter industrien i at opfylde markedets behov. Der oprettes desuden et støttesekretariat med viden, forskning, udvikling og information om plast i oceanerne set fra en cirkulær økonomis perspektiv," siger formand for Ocean Plastic Forum, Niels Larsen, der desuden er næstformand i Maskinmestrenes Forening.

"Mennesket har ret til et miljø uden plastforurening og i Plastic Change arbejder vi hårdt med at knække dén stigende kurve, udtaler Henrik Beha Pedersen, stifter af den deltagende Non-Profit-organisation, Plastic Change.

Miljøpolitisk chef i Plastindustrien, Christina Busk, supplerer:

"Vi ønsker at forbedre miljøet i verdenshavene og langs kysterne ved at indvinde plasten og målet er også at anvende den indsamlede plast så højt som muligt i værdikæden til nye produkter, alternativt gennem teknologier, der omdanner plasten til olie igen."

Opgaven er særlig stor i Fjernøsten, hvor den økonomiske udvikling i de sidste årtier i lande med stærk industriel udvikling og en kraftig stigning i forbruget af forbrugsvarer er ikke afspejlet tilsvarende i disse landes affaldshåndteringssystemer. Det efterlader landene som de vigtigste bidragsydere til global forurening af oceaner med plast.

De fire største bidragsydere til global plastforurening er alle asiatiske lande og kilden til 50 procent af verdens plastforurening i havene – med en samlet anslået udledning på 2,4-4,4 millioner metriske tons, MMT, plast om året. Flere andre lande kræver også fokus.

Endelig er der er en stigende bevidsthed i disse lande, og der er stigende interesse for at udvikle storskala aktiviteter både på lokalt niveau og blandt internationale udviklingsagenturer og finansieringsinstitutioner, konstateres det.

Partnere i Ocean Plastic Forum er Maskinmestrenes Forening, Plastic Change, Plastindustrien, DESMI Ro-Clean, Danske Maritime, Port Environment, Plast Center Danmark, DAKOFA, Reaktor & Denova, DTU – Maritime DTU og DTU Aqua, Roskilde Universitet (RUC), Ingeniører uden Grænser (IUG), Fiskeri- og Søfarts Museet, KIMO samt NT Offshore.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media