Teknovation Logo
robot

 
  • Som uddannelses- og forskningsminister har statsminister Lars Løkke Rasmussen udpeget erhvervsmanden Tommy Ahlers, der blandt andet har stået i spidsen for regeringens Disruptionsråd, men nok er mest kendt fra DR-programmet "Løvens Hule".

2. maj 2018, kl. 11:17 

Tommy Ahlers afløser Søren Pind

Erhvervsmanden Tommy Ahlers afløser Søren Pind som uddannelses- og forskningsminister, Eva Kjer Hansen er udnævnt til minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde, og hun afløser således Karen Ellemann, mens Jakob Ellemann afløser Esben Lunde Larsen, og bliver miljø- og fødevareminister.


Gårsdagens meldinger fra først uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, og siden også miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, om at de hver især ønsker at trække sig, er nu fulgt op af en ministerrokade.

Den bød på flere overraskelser, idet statsminister Lars Løkke Rasmussen har udpeget Tommy Ahlers til forsknings- og uddannelseminister, Eva Kjer Hansen til minister for fiskeri og ligestilling, hvor hun afløser Karen Ellemann, som i stedet indstilles til posten som gruppeformand for Venstres Folketingsgruppe, mens hendes bror, Jakob Ellemann bliver miljø- og fødevareminister.

Søren Pind har meddelt statsministeren, at han helt ønsker at forlade politik, mens Esben Lunde Larsen meddeler, at han fortsætter i Folketinget indtil næste valg, hvor han ikke genopstiller.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media