Teknovation Logo
robot

 
  • Endress+Hauser styrker de danske kompetencer med henholdsvis Kenneth Kragbæk inden for flow & analyse, Bo Laybourn inden for services & automationsløsninger samt Anders Hjulmann, der er ansat inden for niveau, tryk & temperatur.

19. februar 2018, kl. 07:29 

Endress+Hauser styrker kompetencer

Endress+Hauser A/S er i færd med at ansætte lokale produktchefer for samtlige måleprincipper samt services og automatiseringsløsninger i produktprogrammet. Det sker for at styrke de tekniske kompetencer i Danmark.


Endress+Hauser meddeler, at man har valgt at gå væk fra at have skandinaviske produktchefer, der skulle dække et stort geografisk område, til at ansætte produktchefer lokalt, og tilbyde teknisk erfaring både på produkter og applikationer.

På niveaumåling, har der altid være en teknisk produktchef lokalt, som i høj grad tager med ud til kunderne og hjælper dem i deres valg af rette instrumentering på særlige svære applikationer, og det har været tydeligt for Endress+Hauser hvor meget kunderne værdsætter denne hjælp. På alle andre måleprincipper har der ikke hidtil været hjælp at hente lokalt.  

For at følge med udviklingen og hjælpe de danske kunder med valg af digitaliseringsniveau, valg af mere intelligent instrumentering, og ikke mindst valg af den rette vedligehold, har Endress+Hauser nu valgt at styrke marketingafdelingen lokalt, så der er dedikerede produktchefer for alle måleprincipper samt på service og automatiseringsløsninger.

Således er Kenneth Kragbæk pr. 1. februar ansat som produktchef for flow & analyse, Bo Laybourn ansat som produktchef for services & automationsløsninger mens Anders Hjulmann nu er produktchef for niveau, tryk & temperatur.
 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik