Teknovation Logo
robot

 
  • Inspektion over store områder kan nu håndteres med LD-MRS UAV-LIDAR-skanner til UAV-droner, fremhæver SICK.

Teknovation nr. 2/2018

LIDAR-skanner til UAV-droner

Med SICK LD-MRS, monteret på en drone i 300 meters højde, kan man flerlagsskanne jordens overflade i op til fire niveauer med god opløsning, fremhæver producenten.


Droner - hvad enten det er Unmanned Aerial Vehicle, UAV, eller Unmanned Aerial System, UAS, hedder hos SICK bare UAV, da dette ses som den fortrukne term i branchen, fremhæver producenten.

I den fremstormende UAV-branche søges der konstant efter bedre systemer som kan bistå med bedre navigering og kortlægning af omgivelserne. 3D-opmåling foretages ofte med sensorik, der i daglig tale kaldes LIDAR (sammentrækning af Light og Radar) som baseres på Time-of-Flight, ToF-sensorer, der udsender et laserlys der ved returnering forsinkes lineært med afstanden til et givent emne.

Ved at skanne området i flere plan på samme tid og med samme sensor opnås en større detalje skarphed og overlappede sikre valide data.

LD-MRS LIDAR-sensoren benytter virksomhedens seneste teknologi. Det betyder blandt andet at der er multiekko-funktion således, at lys der returneres fra tåge, regn og til dels sne ikke registres. Den måler og skanner samtidig på op til fire niveauer - hvilket er vigtigt for blandt andet at kunne kompensere for UAV’ens op- og nedadbevægelser eller for at genkende stigninger. Op til tre falske ekkoer undertrykkes og kun det rigtige, som returneres fra en fast genstand benyttes.

To vigtige parametre for UAV’er er vægten, som kan holdes på kun 700 gram, på trods af, at der benyttes et modstandsdygtigt metalhus, samt strømforbruget som holdes på kun 8 Watt ved 24Volt DC og sidst er der et udvidet temperaturområde fra minus 40 til plus 70 grader Celsius. Herved sikres lang flyvetid og funktion fra Nordpolen til Ækvator. Interface er RS232/Ethernet TCP/IP samt CAN. For den første version er navnet LD-MRS420201

Ofte foregår indledende skridt med UAV i universitetsmiljøet samt andre uddannelsessteder. For at sikre, at så mange som muligt får mulighed for at arbejde med den aktuelle type skanner kan denne lånes i en periode, købes til specialpris eller ved specielle situationer som sponsorat. Interesserede opfordres til at kontakte SICK for at høre om muligheden for at få en LD-MRS til låns.

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik