Teknovation Logo
robot

 
  • Kursisterne lærer, ifølge arrangørerne, at betjene et kompliceret otte-akset CNC-bukkeudstyr i forhold til at skabe kendskab til opstillinger, der øger optimererproduktionsflowet og reducerer antallet af produktionsfejl.

29. januar 2018, kl. 07:19 

Nyudviklet kursus om automatiseret pladebearbejdning

Industriens Uddannelser annoncerer et nyudviklet amu-kursus, der skal dække efterspørgslen på kompetencer inden for automatisk pladebearbejdning.


Nærmere bestemt har Tradium i Randers siden uge 47 sidste år har udbudt det nyudviklede amu-kursus i pladebearbejdning.

Det er målrettet den erfarne pladebukker, der ønsker yderligere kompetencer inden for otte-aksede maskiner, fremhæves det.

Baggrunden er, at en række virksomheder har efterspurgt kompetencer inden for netop automatisk pladebearbejdning, påpeger Industriens Uddannelser, og kurset skal netop imødekomme det behov.

De første produktionsvirksomheder har allerede haft medarbejdere på kurset, der kører som åbent værksted, hvor interesserede kan tilmelde sig løbende, lyder det fra Steffen Damgaard, uddannelsesleder på Tradium:

"Den mundtlige tilbagemelding, vi har fået, er, at kurset er brugbart for virksomhederne, fordi der er et effektiviseringsformål i forhold til produktion i kurset. Så virksomhederne har været tilfredse," siger Steffen Damgaard.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik