Teknovation Logo
robot

 
  • Takket være sin høje fleksibilitet, tilslutning og tilpasningsevne er APS3D en ideel komponent til netværksproduktion og Industrie 4.0, fremhæver Isra Vision.

26. januar 2018, kl. 07:00 

3D-sensor til både robotføring og inline måling

Tyske Isra Vision er på banen med 3D-sensoren Area Profile Scanner 3D, APS3D, der kan benyttes til forskellige processer ved hjælp af tilhørende Apps.


Nærmere bestemt er der med APS3D tale om en to-i-én-sensorteknologi med mulighed for 3D-robotstyring såvel som 3D-inline-måling med et enkelt system.

Dette muligggøres ved en kombination af stereometri, triangulation og forskellige typer belysning i henhold til den specifikke anvendelse.

Den tilfældige mønsterbelysning leverer de nødvendige lokale referencepunkter i et enkelt skud, hvilket fremskynder skannings- og cyklustiden.

Objektgenkendelse kan håndteres i bevægelse uden at blive sløret, og til præcise skanninger indfanger multilinjebelysningen strukturer tredimensionelt fuldt og helt, påpeges det endvidere.

De indsamlede data aggregeres til en punktsky, og takket være indbygget PC er de også tilgængelig i STL-format for hurtig Cad-sammenligning. Og på grund af automatiseret datahukommelse kan komplekse overflader med komplekse funktioner læses grundigt og sikkert, herunder plane flader og borehuller, fremhæver producenten. 

Sensoren tilbyder effektiv Teach-In af objekter, der skal måles, påpeger virksomheden, og blot med et par klik, kan nye kanter og huller registreres.

Endelig er der til produktet også tilknytte mulighed for at tilgå et intelligent sensornetværk , da enheden er udstyret med WiFi, hvilket gør det muligt at skabe forbindelse til andre sensorer og en fælles database.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik