Teknovation Logo
robot

 
  • Igus´ Drylin Econ fremhæves som et prisbilligt alternativ positionerings- og justeringsopgaver i automater.(Kilde: Igus GmbH)

Teknovation nr. 2/2018

Økonomiske tandremsakse-løsninger

Der er automater overalt - på banegårde, i svømmehaller, på sygehuset og i industriproduktionen. Med Igus´ Drylin Econ tilbydes nu smøre- og vedligeholdsfrie tandremsakser, som reducerer omkostningerne til transport- og håndteringsopgaverne markant.


Til lette opgaver, som eksempelvis flasketransport i en sodavandsautomat, skal maskinkonstruktører ofte bruge en lineærføring, som skal være enkel og pladsbesparende.

Mange løsninger på markedet er overdimensionerede. Producenterne kan vælge imellem enten at betale for egenskaber og funktioner de ikke har brug for, eller selv at udvikle egne alternativer. 

Igus´ bud er Drylin Econ, som er en monteringsklar startserie, som klarer enkle positionerings- og justeringsopgaver på en effektiv og samtidig prisbillig måde:

”En tandremsakse i denne startserie med en vandringslængde på 100 millimeter fås fra 96 euro,“ udtaler Stefan Niermann, leder af forretningsområdet drylin lineær- og drevteknik. Han fortsætter:

”En sammenlignelig tandremsakse i standardserien, som har sine fordele ved High Performance-krav og derfor er overdimensioneret ved enkle opgaver, koster derimod næsten det tredobbelte.”

Slæderne og husene er sprøjtestøbt fremstillet – som billigere end den tidskrævende fremstilling af metalkomponenter med maskinfræsning.

”Vi reducerer desuden antallet af komponenter og dermed monteringsomkostninger, hvilket i sidste ende kommer til udtryk i de lave priser i denne startserie,” forklarer Niermann.

Glidelejerne på slæden er fremstillet i Iglidur, som fremhæves som 40 procent billigere end klassiske rulningslejer og 100 procent vedligeholdsfri i drift. Uden at skulle slække på kravene til bevægelighed og levetid, sammenlignet med standardserien, kan brugerne ganske enkelt montere Econ-akserne og sparer samtidig tid og penge takket være Tribo-polymerlejernes tørløb og vedligeholdsfrihed, fremhæver Niermann.

Startserien Drylin Econ omfatter de to størrelser 0630 og 1040. Basis er en anodiseret Drylin W-profil af klar anodiseret aluminium. For enderne af profilen er der traverser af plast til drivtekniske formål. Mellem traverserne er der udspændt en neopren-tandrem, som transporterer en plastslæde frem og tilbage med en positioneringsnøjagtighed på 0,3 millimeter. Vandringslængderne kan fastlægges individuelt af brugeren. Takket være den lette konstruktion vejer tandremsakserne kun 0,3 og 0,7 kilogram og kan flytte op til henholdsvis 3 og 10 kilogram. Der fås passende motorkits som tilbehør. 

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik