Teknovation Logo
robot

 
  • Grundfos Senior Manager Ulrich Hedegaard Brorson, står i spidsen for digitaliseringsbestræbelserne, og han kunne på en lun facon skabe begejstring blandt de mange fremmødte på dagen.

25. januar 2018, kl. 07:04 

Grundfos viste fremtidens fabrik Live

Onsdag afholdte Manufacturing Academy of Denmark, MADE, virksomhedsbesøg hos Grundfos, hvor medlemsvirksomheden gavmildt fortalte om, og Live på fabriksgulvet, demonsterede satsningen på at skabe Factory of The Future.


I oktober 2016 lancerede Grundfos en ny strategi med henblik på at forny den digitale værdikæde, og siden er det lykkedes at søsætte et stort antal projekter, der i første omgang skal hæve produktionen i Bjerringbro op i det globale førefelt og i de kommende år bredes ud blandt pumpeproducentens øvrige fabrikker i verden.

Ved et arrangement igår onsdag var Grundfos Senior Manager Ulrich Hedegaard Brorson, der står i spidsen for digitaliseringsbestræbelserne, klar til at give et indblik i de tanker som virksomheden gjorde sig inden de søsatte initiativerne.  

Først og fremmest understregede han ønsket om hastighed og læring som en grundlæggende præmis ved at komme i gang med mindre projekter hurtigt og derigennem få erfaringer med henblik på at skabe en opmærksomhed og efterspørgsel på smarte løsninger. I stedet for at trække projekter ned over hovedet på folk.

Af den grund har virksomheden indrettet en del af produktionen i Bjerringbro som implementeringszone, hvor de digitale teknologier integreres og afprøves, men ellers fungerer som fabriksområde med det output, der kræves normalt.

I forlængelse heraf gav Grundfos Lead Digital Engineer, Alexander Larsen, et detaljeret indblik i, hvordan virksomheden i praksis arbejder med de aktuelt 34 forskellig projekter på tre komplikationsniveauer, der overordnet skal digitalisere data med henblik på at effektivisere processer, der hidtil er blevet vurderet til at være for besværlige at kaste sig over, da maskiner og udstyr eksempelvis ikke er konstrueret til at levere data.

Konkret er der tale om digitale teknologier som Virtual Reality (til oplæring), billige sensorkit til afprøvning af datatopsamling og smarture, ipads og Ipods. De er nu en del af værktøjskassen med henblik at opsamle data på maskinerne, men ikke mindst også fra medarbejderne, der under implementeringen har været gennem workshops og anden uddannelse for at gøre sig parate til de nye tiltag. 

Potentialet er enormt, og alene et system med digitailering af taktdata ser ud til at kunne hæve produktiviteten anseeligt, konstaterede Grundfos-folkene.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik