Teknovation Logo
robot

 
  • Ledelsesgruppen i Hans Buch vil fejre virksomheden 100 års-jubilæum, med både historier fra gamle dage, da verden så ganske anderledes ud, og præsentation af de seneste løsninger til nutidens spændende udfordringer i den danske industri.

16. januar 2018, kl. 10:42 

Hans Buch A/S fylder 100 år

Hans Buch A/S kan i år fejre sit 100 års-jubilæum, og det bliver markeret med både historier fra gamle dage, da verden så ganske anderledes ud, og fremtidens innovative løsninger til den danske industri.


Ingeniør- og handelsvirksomheden Hans Buch & Co., blev grundlagt tirsdag den 1. oktober 1918, at ingeniør Hans Buch, der åbnede forretning i Nyhavn 43.

Det seneste inden for moderne teknik var dengang opfindelsen af rustfrit stål to år forinden. Der er sket meget siden da, og gennem teknisk og kommerciel viden, rådgivning og service har Hans Buch formået at skabe en position som industriens foretrukne samarbejdspartner inden for kerneområderne procesteknik, marineteknik og elektroteknik, fremhæver virksomheden:

”For 100 år siden var Hans Buchs ambition at fokusere påkundernes udfordringer og finde de rette løsninger, såkunderne kunne koncentrere sig om det, de var bedst til. I dag er det stadig vores primære fokus. For selvom der er sket meget med teknologien de sidste 100 år, så har kunderne fortsat de samme udfordringer, og dem lever vi for at løse for dem,”siger direktør Henriette Olsen, Hans Buch.

Siden 1918 er der skiftet både ejere og navn siden, men trods de mange år på bagen lever virksomheden i bedste velgående, og er i dag en moderne virksomhed, som på grund af sine mange år på markedet tilbyder en erfaring og viden, opsamlet gennem generationer af kompetente og nysgerrige medarbejdere, fremhæver Henriette Olsen.

Virksomheden har specialiseret sig i at finde de bedste og mest pålidelige løsninger til den danske industri inden for områder som proceskontrol og dataopsamling, måling, instrumentering, elektromekanik, pumper, marineudstyr og jernbaneudstyr.

”Det kan godt være, at vi snart har 100 år påbagen, men vi er langt fra støvede. Vi udvikler os, følger med tiden og har samtidig et helt århundredes erfaring at trække på,” siger Henriette Olsen.

Det ligger ikke i kortene, at jubilæet hos Hans Buch blot skal fejres med 100 lys i lagkagen, selv om det bestemt heller ikke er en undtagelse. Hans Buch vil gerne anerkende, at det ikke er hver dag, at en dansk virksomhed fylder 100 år, og derfor har ingeniør- og handelsvirksomheden selvfølgelig planlagt noget ekstra for at fejre begivenheden.

Jubilæet fejres over hele året, med løbende at have virksomhedens højdepunkter årti for årti i fokus.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik