Teknovation Logo
robot

 
  • Turcks TBEN-LG-EN1 IP67-modul forbinder forskellige producenters industrielle automationsudstyr og -styringer.

Teknovation nr. 1/2018

Ethernet-spanner forbinder produktionen

Følsgaards program omfatter et Turck IP67-modul, der effektivt kan sikre kommunikation mellem forskellige Ethernet-signaler og industrielle feltbusser. Det såkaldte spanner-modul fjerner den manglende kompatibilitet mellem forskellige producenters industrielle automationsudstyr og -styringer.


Når man opbygger industrielle automations- eller proceslinjer vil man som systemintegrator, tavlebygger eller ingeniør ofte opleve, at der ikke findes ét system eller én fabrikant, der kan løse samtlige opgaver. Det kræver ofte nogle anstrengende løsninger, der i værste fald skal igennem det analoge domæne for at sikre kommunikationen mellem forskellige sensorer, controllere, PLC’er eller, hvad man nu skal bruge i sit industridesign.

Hans Følsgaard A/S omfatter blandt andet agenturet Turck, der har udtænkt en ”svensknøgle”, i form af TBEN-LG-EN1, der er i stand til at oversætte forskellige feltbusser til hinanden ude i felten. 

Det såkaldte spanner-modul eliminerer behovet for kabler frem og tilbage mellem styringstavler, hvad der giver en nem og enkel installation af industrielektronikken. Med en tovejs kommunikation fra master til master er kompatibilitetsproblemerne ved kommunikation mellem Ethernet/IP, Modbus, Profinet – eller hvad nu ”standarden” måtte hedde – effektivt løst.

TBEN-L-spannerseriener konstrueret som en IP67-tæt glasfiberhus med de ønskede udtag, og ved at flytte mellem de forskellige signaler ude i felten – frem for at foretage protokoloversættelsen på et højere niveau – opnår man en betydeligt forenklet fortrådning af sin industrielle installation.

På den måde kan TBEN-L-spannerne fra Turck i mange tilfælde betale sig selv og endda give store besparelser i designet. Med protokoloversættelse på feltniveau er man heller ikke begrænset til dataoverførsel af nogle få bits længde.

Interfaces mellem de enkelte systemer og busstandarder er lette at opsætte. Ydermere opnår man en langt mere pålidelig og sikker drift, da informationerne ikke bliver forstyrret af støj, som normalt kan genere de lange kabeltræk i installationen, fremhæver Palle Nielsen, Følsgaard. Man kan eliminere mange af kablerne, og dermed fjerner man også risikoen for støj i datakommunikationen.

Spanner-løsningen fra Turck er samtidigt et væsentligt skridt i retning mod en effektiv Industrie 4.0.implementering på grund af muligheden for tovejs dataudveksling på maskin-til-maskin-niveau. Det gør også designet mere robust, da produktionen i mange tilfælde kan opretholdes, selv hvis den overlejrede styring kortvarigt skulle falde ud. Maskinerne vil fortsat indbyrdes kunne udveksle eksempelvis RFID-produktdata gennem Turck TBEN-L-spannerne. 

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media