Teknovation Logo
robot

 
  • BM Silos erfaringer med højteknologi, og herunder robotinstallationer, er i fokus ved GTS-foreningens kommende møde i Skive.

7. december 2017, kl. 06:43 

Hør om BM Silos roboterfaringer

Den 14. december kan man høre hvordan BM Silo er kommet i gang med at udnytte nogle af de seneste teknologier, og herunder robotter, når GTS-foreningen holder et introkursus i i Skive. 


BM Silos opskrift på robotsucces er i virkeligheden ledelsens tro på og inddragelse af medarbejderne i udviklingen, mener firmaets direktør Dorte Martinsen:

”Medarbejdernes faglige baggrund betyder ikke så meget. Det vigtige er, at de brænder for det. Vi har for eksempel en lagermedarbejder, der på baggrund af vores automatiseringsprojekter har taget en uddannelse som automatiktekniker. Man behøver altså ikke at have en vild uddannelse, men derimod en ledelse, der tror på sine medarbejdere,” fortæller Dorte Martinsen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


BM Silos robotrejse har varet henved fem år, men uden ekstern hjælp var det ikke gået. Virksomheden har samarbejdet med en lang række partnere, og de har fået et Innovationstjek af GTS-nettets InnovationsAgenter.

Derfor anbefaler Dorte Martinsen, at andre mindre og mellemstore virksomheder udnytter alle de muligheder, der er for samarbejde inklusiv Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion. Her kan man søge støtte til at afklare virksomhedens automatiseringspotentiale eller til at implementere nye produktionsløsninger.

Ud over GTS-forenignen, og herunder Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion, kan man den 14. december i Skive også møde Væksthus Midtjylland samt Skive-egnens Erhvervs- &/ Turistcenter.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media