Teknovation Logo
robot

 
  • Bekos Clearpoint-serie har fået udskiftet Clearpoint 3E til Clearpoint 3 Eco.

6. december 2017, kl. 09:23 

Sikker trykluft til olie og støv

AVS Danmark lancerer en generation af filtre, der har en endnu højere ydeevne og er endnu mere energieffektive: Clearpoint 3 Eco erstatter forgængermodellen Clearpoint 3E. 


Clearpoint 3 Eco opnår en ti gange højere olie-/aerosol-separation og leverer op til 50 procent lavere trykforskel. Årsagen til den forbedrede filterydelse er brugen af nye materialer og produktionsteknologier.

Takket være separationsydelsen opfylder Clearpoint 3 Eco alle krav til luftfiltrering med tre frem for fem trin af filtrering: C (grov), F (fin) og S (ultrafin). Bortset fra besparelser i energi og driftsomkostninger garanterer de nye filtre også en højere pålidelighed. De nye Clearpoint 3 Eco-filtre er nu pålidelige ved en variabel volumenstrøm på mellem 30 og 130 procent, fremhæver AVS Danmark.

Fordelene er op til ti gange højere filterevne og op til 50 procent lavere trykforskel i en våd mættet tilstand. Andre fordele er reduktion af energi- og driftsomkostninger, øget processikkerhed og effektiv filtrering mellem 30 og 130 procent af volumenstrømmen, påpeger AVS Danmark.

Effektområdet fra 35 til 3.120 kubikmeter/timen ved 7 bar, nem installation og vedligehold, og valideret af det uafhængige institut IUTA i henhold til Iso 12500.

Denne teknologi giver bedre ydeevne ved lavere differenstryk og med tre-trins-filtrering opnås en bedre filtreringsevne end de nuværende fem trins-filtre, oplyser AVS Danmark.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media