Teknovation Logo
robot

 
  • CELF´s aktuelle IT-løsning, som erhvervsskolen har taget i brug som de første, skal forberede de studerende på den faglige virkelighed, de vil møde rundt om på arbejdspladserne.

20. november 2017, kl. 07:01 

CELF først med digital kopi af virkeligheden

Erhvervsskolen CELF har netop taget en IT-løsning i brug, der skal forberede de studerende på den faglige virkelighed, de efter endt uddannelse møder rundt om på arbejdspladserne.


CELF har med introduktionen af den intelligente og brugervenlige E-Komplet-løsning taget et spring ind i den digitale verden, som flere og flere virksomheder arbejder i. Her er man i stor stil ved at gå væk fra gammeldags arbejdssedler, timesedler, materialebeskrivelser og håndskrevne kvalitetskontroller for i stedet at registrere arbejdsopgaver, timer, materialer, kvalitetsrapporter, billeder og fakturaer direkte på en Tablet eller Smartphone. Fordelen er blandt andet at løsningen sparer masser af tid, og at alle oplysninger om en arbejdsopgave ligger tilgængelige, blot man har adgang til nettet.

Derfor har CELF som den første uddannelsesinstitution herhjemme besluttetat uddanne de studerende på VVS-, energispecialist- og installationsteknikeruddannelserne i E-Komplet, så de får et indgående kendskab til den løsning, som flere og flere virksomheder er begyndt at bruge

"Som uddannelsesinstitution er det vores pligt, men også vores ønske at klæde de studerende bedst muligt på til at møde virksomhederne. En af metoderne er at uddanne dem i en løsning som E-Komplet. Når erhvervslivet samtidig efterspørger elever, der har kendskab til den her typekvalitetssikringsværktøjer, er det helt naturligt for os at gøre den til en del af undervisningen. Den automatiserer mange ting og gør eleverne meget selvhjulpne, og derfor står de godt rustet, når de skal ud i virksomhederne. E-Komplet er fremtiden, og vi er glade for at være den første uddannelsesinstitution i landet, der kan tilbyde eleverne løsningen," siger Claus Pedersen, uddannelseschef på Center for Erhvervsrettede Uddannelser på Lolland Falster, CELF.

Også for lærerne er der fordele at hente i E-Komplet:

"Det hele ligger digitalt nu. Tidligere løste eleverne opgaver på papir og skrev alting i hånden, inklusive materialeforbrug, timer, opgavebeskrivelser og kvalitetskontrol. I E-Komplet er det hele samlet digitalt og utrolig nemt at gå til. Det sparer tid for hver rettet opgave, og det kan vi bruge på andre produktive ting. Eleverne kan endda generere fakturaer direkte i E-Komplet, når de er færdige med opgaverne, og de kan også se, hvor mange materialer de bruger. Det har gjort, at eleverne konkurrerer om at bruge færrest mulige materialer, og det er jo også noget, erhvervslivet sætter pris på," fortæller Christian Petersen, faglærer ved CELF og selv uddannet VVS- og energimontør.

En af de store fordele i det daglige er, at App-udgaven af E-Komplet gør det muligt for eleverne at skanne alle de reservedele, de bruger på en opgave. Rundt om på de arbejdspladser, der allerede bruger E-Komplet, arbejder man på samme måde, og derfor kommer eleverne fra CELF ud med en viden, som er særdeles brugbarfor kommende arbejdsgivere.

"I E-Komplet er vi glade for, at en så anerkendt uddannelsesinstitution som CELF går forrest og introducerer løsningen til eleverne. Det er en fordel for både elever, lærere og kommende arbejdsgivere, og derfor forventer vi, at endnu flere skoler følger trop," kommenterer direktør i E-Komplet Flemming Svanholm.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media