Teknovation Logo
robot

 
  • Blaaholms Davit-kran kan give kunderne i vindindustrien besparelser på serviceudgifterne, fremhæver producenten.

13. november 2017, kl. 12:06 

Blaaholms Davit-kran giver besparelser

Blaaholm A/S lancerer Davit-kranen, som er udviklet i samarbejde med vindindustrien, for at imødekomme øget vægt på fremtidige komponenter i vindmøllerne, hvilket sætter større krav til krankapaciteten on-site.


Blaaholm Davit-kranen er i et desig udviklet med særlig opmærksomhed på enkel service og vedligehold, således der sikres stabil drift og minimale serviceudgifter på kranen.

Kranen har mulighed for at sænke bommen ved hjælp af en mekanisk aktuator, som gør det muligt at udføre visuel kontrol af hele bommen uden at skulle rejse stillads eller anden hjælpestruktur. Denne funktion tillader også nem adgang til to styk 2 tons-ølfteøjer placeret i bommens ende, hvoraf den ene af disse er dedikeret til nedfiring.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Kranens krøje-funktion og sænke-funktion er manuel, hvilket tillader brug af kranens struktur under opførsel af vindmøller, hvorpå der endnu ikke er elektricitet til stede.

Strukturen er designet og produceret i henhold til DNV 2.22, hvilket sikrer fuld sporbarhed på hele produktionen og materiale. Kranen er korrosionsbeskyttet efter EN/Iso 12944-2 klasse C5M-H, og alle komponenter er valgt så disse har størst muligt modstandsdygtighed over for vind og vejr, hvilket inkluderer rustfaste aksler og bronze-forede anlægsflader, så korrosionsbeskyttelsen er bedst muligt i disse kritiske områder, fremhæver Blaaholm.

Davit-kranen produceres med en løftekapacitet på 1.000 og 2.000 kilogram, og kan operere ved SWH=2,0 (i henhold til EN13852-1/DNV 2.22), tilsvarende til Sea State 4. Hvis der er behov for WLL på 3.000 kilogram er det også muligt. Arbejdsradius er på minimum 2.900 millimeter, men kan tilpasses kundens aktuelle behov grundet fleksibelt design. Kranen har en hejsehastighed på minimum 18 meter/minuttet, men kan tilpasses kundens behov.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media