Teknovation Logo
robot

 
  • Teknologisk Institut er blevet håndplukket til et partnerskab for MVTecs HALCON-software inden for maskinvision i industrier med høje krav til inspektion, kvalitetsstyring, metrologi og overvågning.

7. november 2017, kl. 13:14 

Teknologisk Institut nu MVTec-partner

Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi i Odense er blevet en del af et partnerprogram for HALCON-software til maskinvision fra MVTec.


Teknologisk Instituts Center for Robotteknolog er aktuelt blevet udvalgt for instituttetes dybdegående viden og anvendelse af det såkaldte HALCON-software fra MVTec, inden for software til maskinvision i industrier med høje krav til inspektion, kvalitetsstyring, metrologi og overvågning.

"Vi indstillede Teknologisk Institut som MVTec-certificeret partner, fordi de har opnået anerkendelse fra de øvrige eksperter på feltet i brugen af HALCON-systemet. Certifikatet er et bevis på, at de er i stand til at anvende softwaren til automationsopgaver med indbygget vision," fortæller Sales Manager Karsten Nielsen fra Stemmer Imaging.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Teknologisk Institut bliver dermed en del af en eksklusiv klub, da der kun er én anden dansk virksomhed, som har opnået samme certificering:

"At være certificeret partner ved MVTec betyder, at Teknologisk Institut kan anvende HALCON optimalt og løse udfordrende opgaver og udnytte det fulde spektrum af machine vision. Alle vores certificerede partnere er håndplukkede og arbejder tæt sammen med os. Certificeringen sender samtidig et stærkt signal om ens demonstrerede færdigheder inden for hurtig og problemfri integration af MVTec-software til et industrielt setup," fortæller Regional Sales Manager Adriano Biocchi fra MVTec, og fortsætter.

"Teknologisk Institut er blevet valgt som certificeret partner netop på grund af deres specialisters alsidige brug af HALCON-redskaber – fra hyperspektral billedbehandling til robotgribning og inspektion."


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media