Teknovation Logo
robot

 
  • Årets Blechexpo-messe har godt med besøgende allerede fra morgenstunden.

7. november 2017, kl. 09:07 

Så er dørene slået op i Stuttgart

Klokken ni åbnede den 13. udgave af plademessen Blechexpo i Stuttgart, der løber parallelt med den 6. udgave af svejsemessen Schweisstec, frem til og med fredag.


I alt 1.300 udstillere er klar i år i de ni haller, hvilket er et rekordstort udstillerareal for arrangementet, der ved den seneste udgave i 2015 tiltrak 38.136 besøgende.

I år er automatisering og digitalisering mere end nogensinde i fokus med eksempelvis robotisering af emnehåndteringen i "hver ende" af bearbejdningsprocessen fra tilførsel af rå plademner til stabling af bearbejdede af slagsen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


På digitaliseringssiden tæller tilgangen og håndteringen af data med mulighed for at gå gnidningsløst fra proces til proces for operatørerne som et væsentligt konkurrenceparameter, og så er nem betjening med brugervenlige HMI-løsininger et must.

På laserskærersiden er kilowatt-kapløbet stadig i fokus, dog med det forbehold at styring af laserstrålediameteren og andre processtyringstiltag kan kompensere for og sågar resultere i, at de på papiret mindre kraftige maskiner i visse tilfælde kan overgå skæreparametrene for de større.

Også på forskningssiden er der stor opmærksomhed om begivenheden, hvor de forskellige primært tyske institutter og universiteter giver deres forskellige bud på de næste trin inden for den hyperopmærksommede Industrie 4.0-vision.

Åbningstiderne er 9 til 17 tirsdag til torsdag, og fredag slutter årets udgave, der forventes at tiltrække omkring 500 danske besøgende, klokken 16.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media