Teknovation Logo
robot

 
  • 14. juni holdt Scion DTU et arrangement i Forskerparken på DTU om muligheder og allerede opnåede resultater blandt virksomheder i projeketet.

10. august 2017, kl. 13:34 

Scion DTU vil hjælpe MMV’er gratis

Smart Innovation-forløb skal give mindre og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden mulighed for vækst og kommerciel succes, lover Scion DTU.


Forløbet er en udløber af tidligere succesfulde forløb og løber frem til august 2018.

I alt er der plads til 68 virksomheder fra Region Hovedstaden, og de første 38 virksomheder er nu optaget.

Scion DTU stiller, udover adgang til en række forskere, 400 videnstimer til rådighed med henblik på sparring vedrørende den type produkt- eller konceptudvikling, den pågældende virksomhed sidder med.

En af de virksomheder, der har været igennem Smart Innovation-forløbet er datalogningsfirmaet Logos Logit.

“Vi havde et ønske om at brede vores produkter ud til andre industrier, og derfor skulle vi have flere teknologier ind i det. Det kræver stor indsigt. Vi skulle finde ud af, om vi skulle få andre til at gøre det for os. Da kom det som manna fra himlen, at jeg snakkede med én fra Scion DTU om vores problem, og han nævnte Smart Innovation for os,” lyder det fra Logos Logit-CEO Jannik Holm.

Et andet firma, der samarbejder med Smart Innovation, og som var med til arrangementet, var virksomheden LED iBond, som har udviklet og patenteret en ultra fleksibel lysteknologi.

“Vi har ikke produktionsviden som sådan til at kombinere elektronik og mekanik, men det er der på DTU. Sparringen har været god, og vi har endda fået en ordre herude til at levere lys til biblioteket,” konstaterer Lars Frederiksen fra LED iBond. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media