Teknovation Logo
robot

 
  • Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen var med i debatten på Folkemødet. Han vil arbejde for løfte brugen af robotter i særligt de mindre fremstillingsvirksomheder.

19. juni 2017, kl. 06:44 

Robotter skaber flere jobs

I forbindelse med Folkemødet på Bornholm blev der i weekenden også diskuteret højteknologi og effekten af brugen. Metal-forbundsformand talte for yderligere robotinstallationer. Tal viser, at de skaber flere produktionsjobs. Beskæftigelsesministeren vil løfte brugen i mindre fremstillingsvirksomheder.


Der er ingen grund til at frygte robotterne. Så entydigt lyder konklusionen fra debatterne ved Folkemødet på Bornholm, konkluderer Børsen.

Robotterne gør medarbejderne i Danmark mere konkurrencedygtige, og gør virksomhederne mere konkurrencedygtige i den fortsat stigende globale konkurrence, lød det fra beskæftigelsesminister Troel Lund Poulsen ved et af møderne, hvor han ifølge avisen fik opbakning fra Metal-forbundsformand Claus Jensen:

En undersøgelse blandt tillidsrepræsentanterne i Dansk Metal viser, at 62 ud af 551 er på en virksomhed, som flytter produktion hjem til Danmark. Af de 62 svarer 47, at virksomheden har installeret robotter.

I praksis betyder det, at danske virksomheder tager arbejde tilbage fra eksempelvis Kina, fordi robotten gør dem konkurrencedygtige, påpegede ministeren og forbundsformanden på Folkemødet.

Ifølge avisen vil Troels Lund Poulsen søge at skubbe yderligere til udviklingen ved at bidrage til et investeringsklima herhjemme, så mindre og mellemstore virksomheder i højere grad også kan investere mere i robotter.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media