Teknovation Logo
robot

 
  • Flere af lanceringerne hos Zeiss er rettet mod de primære målgrupper, henholdsvis den automotive, fly- og aerospaceområdet såvel som den generelle maskindustri samt medicinalindustrien.

4. maj 2022, kl. 18:34 

Pænt rykind i Stuttgart

Halvvejs igennem noterer Schall Messe, at der er pænt fremmøde på Control 2022-messen, hvor næsten 1.000 udstillere tager imod. Innovationslysten blandt udbyderne er ligeledes høj, efter nu to år uden metrologi-messen, der dog præges af indenlandske besøgende denne gang.


Til og med 6. maj er der i Stuttgart 34. Control-messe, hvor de førende måleudstyrs- og -maskinproducenter viser de seneste muligheder inden for metrologi-området, både når det gælder måleteknik, kalibrering og kvalitetsstyring.

Den største udstiller er, traditionen tro, "hjemmebaneproducenten" Zeiss Industrial Metrology, der har domicil i Oberkuchen, ikke så langt fra Stuttgart. Producenten viser først og fremmest en række opgraderinger i produktprogrammet - ikke mindst på softwaresiden. Og så er der etableret en scene på standen, hvor der løbende holdes seminarindlæg om måletekniske emner.

Det sker sideløbende med det særlige Zeiss Innovation Rocks 2022, der er en tilsvarende række af virtuelle seminarer, som interesserede gratis kan tage del i løbende igennem maj måned. Og således også i tilknytning til lanceringerne på Control 2022.

Onsdag var temaet optiske og taktile målemaskiner til brug for særligt medicinalindustrielle løsninger, der kræver udførsel af kontrollen inline i produktionsprocessen - ofte under renrums-regulativer, ved Head of Mecical Solutions Michael Zimmermmann, Zeiss.

Han introducerede blandt andet den seneste MetroTom1 til tomografisk berøringsfri opmåling af selv komplekse emner, og hvorledes resultateterne fra den optiske måling på den færdige medicinske komponent, blev sammenkørt med inlinemålinger fra taktile målinger i fremstillingsprocesserne. Alt sammen samlet i Zeiss-softwaren Calypso Verify Pallet.

Og på standen i Stuttgart kunne man så se de anvendte Zeiss-løsninger, hvilket et pænt antal besøgende, overvejende fra det tyske hjemmemarked, også allerede har benyttet sig af. Muligheden er der fortsat, til og med fredag den 6. maj.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik