Teknovation Logo
robot

 
  • Arburg-kundenportalen arburgXworld, som blev introduceret på K ´2019-messen i Düsseldorf, er også en del af deltagelsen på Hannover Messse 2020, hvor hovedtemaet digitalisering understøtter ressourceeffektiv plastsprøjtestøbning, fremhæver producenten. (Foto: Arburg)

10. februar 2020, kl. 07:16 

Ressourceeffektiv sprøjtestøbning

Forud for Hannover Messe 2020 har sydtyske Arburg lagt planer for messestanden. Der bliver tre hovedområder på standen, som alle medvirker til ressourceeffektiv plastsprøjtestøbning: Digitalisering, bæredygtighed og produktionseffektivitet.


I sydtyske Lossburg, centralt placeret i Schwarzwald-området, er salgsdirketør Gerhard Böhm og det øvrige marketingteam godt i gang med at forberede deltagelsen på Hannover Messe 2020, der holdes 20. til 24. april, og hvor Arburg i år udstiller i Hal 23, der samler en række letmetaludbydere.

Plast - og kompositter - kan sprøjtestøbes, og det vil naturligt blive omdrejningspunktet på standen, hvor overskriften er ressourceeffektiv plastsprøjtestøbning, med undertemaerne digitalisering, bæredygtighed og produktionseffektivitet, oplyser Gerhard Böhm.

Særligt to opstillinger ventes at tiltrække sig bevågenhed på standen. Dels en Allrounder 630A med 2.500 kiloNewton lukkekraft såvel som en Freeformer. Allrounder 630A demonstreres med fremstilling af "stærke" letvægts-emner til brug hos en lastbilsproducent. De færdige emner er på blot 330 grams egenvægt, og fremstilles med en cyklustid på blot 50 sekunder, hvorefter de straks er klar til brug. Tilsvarende vil der på Freeformer-opstillingen blive demonstreret AM-emnefremstilling, hvor et emne indstøbes i ét andet og stærkere i én proces, oplyser Gerhard Böhm.

Eksemplerne tjener også til at demonstrere producentens ambitioner om et stadig lavere CO2-aftryk, og herunder stadig mere bæredygtig fremstilling, påpeger han videre. Dels er der selve fremstillingen, og dernæst det valgte materiale. Og så ikke mindst, det faktum, at stadig lettere emner i eksempelvis lastbiler, betyder højere udnyttelsesgrad, og dermed yderligere begrænsning af CO2-udslippet, understreges det.

De udstillede maskiner understreger også det tredje hovedtema - digitalisering. Her er kundenportalen „arburgXworld“ natuligt omdrejningspunktet. Både ved de to andre maskiner, og ved en sær-opstilling med en netop frigivet Allrounders 270S Compact-sprøjtestøbemaskine. På maskinens styring, vil der, via kundeportalen, blive simuleret sideløbende med selve produktionen, så man kan opleve simulering og faktisk produktion på én gang, understreger Gerhard Böhm. I simuleringsløsningen kan man få alvor få et øjeblik, over de mange assistent-funktioner, som „arburgXworld“ omfatter, og se hvordan erfaringerne fra én opstiling, også hurtigt kan gøres tilgængelig for øvrige maskiner i produktionen ligesom data kan anvendes på kryds og tværs af  virksomhedens øvrige systemer.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik