Amerikanske Carbon lancerer i dag onsdag, på K 2019-messen i Düsseldorf, materialet RPU 130, der kombinerer nogle af de bedste ydeevneegenskaber fra virksomhedens aktuelle materialer til Digital Light Synthesis, DLS, 3D-print.
Den amerikanske 3D-printerproducent Carbon lancerer på K 2019-messen fra 16. til 23. oktober materialet RPU 130, der kombinerer nogle af de bedste ydeevneegenskaber fra virksomhedens aktuelle materialer RPU 70, FPU 50 og EPX 82.
Ifølge producenten, er det nye materiale sammenligneligt med ufyldte termoplaster som nylon og repræsenterer et ægte gennembrud i forhold til, hvad der muligt med Digital Light Synthesis 3D-printteknologien.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
På emnefronten fremhæves god slagfasthed og dimensionel stabilitet ved forhøjede temperaturer, hvilket eksempelvis gør det velegnet til fremstilling af komponenter til automobilindustrien og forbrugsvarer. Det kan eksempelvis være ventilationskanaler, bremsekaliperdæksler og endda solbriller, påpeges det.
Herudover er der også tale om et materiale, der, ifølge producenten, er mere bæredygtigt end hidtidigt lancerede printmaterialer. Virksomheden har nemlig andet anvendt DuPont Tate & Lyle Bio's 100 procent biobaserede Susterra Propandiol 'byggestensmateriale'. Det udgør 30 procent af RPU 130 og medfører blandt andet en reduktion i drivhusgasemissioner på 48 procent, fremhæves det.
Endelig oplyser virksomheden, at for at opnå det bedste resultat med materialet, bør der gøres brug af en softwareopdatering såvel som et nyt opvarmet C5-kassettetilbehør/dispenseringsløsning.
Danfoss i Nordborg benytter blandt andet Carbons DLS-teknologi i virkomhedens 3D-printcenter.