Teknovation Logo
robot

 
  • 3D-printede fiksturer et blevet en naturlig del af produktionen hos AM Tooling nu.

3. september 2019, kl. 10:20 

3D-printer til AM Tooling

Odense-virksomhed AM Tooling har investeret i en Stratasys F170 til at printe kundetilpassede fiksturer og værktøjskomponenter.


Værktøjsproducenten AM Tooling har fået deres første 3D-printer i form af en Stratasys F170 FDM-maskine, leveret af Protech Danmark ApS, der skal anvendes til blandt andet fremstilling af kundetilpassede fiksturer samt maskinkomponenter.

Virksomheden stod med en kunde, der skulle bruge nogle meget komplekse robotgribere og fiksturer. Og ved at benytte 3D-print var det muligt at opnå større designfrihed samt reducere leveringstiden på komponenterne væsentligt. Derudover var arbejdsprocessen mere effektiv og hurtigere fremfor traditionel fremstilling med CNC-bearbejdning, fremhæves det.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Selvom AM Tooling kun har haft 3D-printeren i noge måneder, er firmaet kommet godt i gang med at bruge den. Der printes blandt andet robotgribere, special fiksturer og beslag. Tidligere blev disse typisk fremstillet i rustfrit stål. Men ved at printe i plastmaterialerne ABS og ASA har virksomheden kunne reducere fremstillingshastigheden væsentligt og dermed øget serviceniveauet overfor deres kunder, påpeges det.

Aktuet kan fem ansatte betjene 3D-printeren, men interessen blandt medarbejderne vokser og flere finder spændede muligheder med teknologien.

"3D-printeren er ikke købt som en erstatning, men som et supplement til vores nuværende maskinpark," siger  Peter Eskelund, der siden sidste år har arbejdet med 3D-printede emner i produktionen, og fortsætter:

"Printprocessen er enorm stabil og samtidig er 3D-printeren særdeles brugervenlig. Vi ser det som en god mulighed for at udvikle specialmaskiner/værktøjer med flere 3D-printede komponenter og ydermere emner fremstillet i forskellige materialer, så som kulfiber og på sigt metalkomponenter."


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik