Teknovation Logo
robot

 
  • Første spadestik i Connecticut er nu taget. Fra venstre ses projektets arkitekt Jim Becker, Tecton Architects, CFO Claude-Helene McIntyre, Arburg Inc., CEO Friedrich Kanz, Arburg Inc., stedfortrædende borgmester William O’Sullivan og finansansvarlig Larrye deBaer, Economic Development Commission, Rocky Hill. (Foto: Arburg)

3. juli 2019, kl. 07:03 

Arburg-udvidelse i Connecticut

Arburg har besluttet en markant udvidelse på virksomhedens Connecticut-adresse, hvor Arburg USA udvides med 2.100 kvadratmeter, for bedre at kunne klargøre nøglefærdige kundeløsninger og fuldautomatiserede platsprøjtestøbeceller.


Tyske Arburgs nordamerikanske marked er i vækst. Faktisk så kraftig vækst, at der er behov for yderligere faciliteter, for at kunne følge med efterspørgslen. Det gælder dels på reservedele til allerede kørende sprøjtestøbemaskiner og så gælder det Turnkey-løsninger, enten fuldautomatiserede celler, der skal klargøres, eller egentlige kundeløsninger, hvor kundens produkt skal indkøres i Arburgs regi.

Derfor udvides domicilet i Connecticut med ekstra 2.100 kvadratmeter under tag, oplyser øverste Arburg-chef i USA, Friedrich Kanz, Arburg, Inc., i forbindelse med at der blev taget det første spadestik til udvidelsen i Rocky Hill.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Udvidelsen vil betyde, at det samlede areal under tag runder 4.600 kvadratmeter, der supplerer de eksisterende rammer for firmaets nordamerikansk lager af maskiner og reservedele. Hertil betyder byggeriet, at der kan indrettes yderligere 25 kontorarbejdspladser ved domicilet, og der bliver bedre Showroom-faciliteter i tilknytning til de eksisterende, som omfatter syv Allrounder-maskiner og en Freeformer.

Det understreger, at Arburg har USA som sit vigtigste marked uden for EU. Tilstedeværelsen i Rocky Hill går tilbage til 1990, og nu er rammerne altså blevet presset til det yderste, da man også understøtter Arburgs øvrige USA Technology Centers i henholdsvis Irvine, Californien, og i Elgin/Illinois.

Arburg USA omfatter således 105 medarbejdere, og foreløbig 13.000 leverede sprøjtestøbemaskiner i USA, Canada samt Mexico.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik