Teknovation Logo
robot

 
  • TI Inkubator er skabt for at samle hardware-startups, fortæller Morten Dahl Hansen, som lige har indledt jagten på de første, der vil være med.

10. december 2018, kl. 07:31 

TI etablerer miljø for hardware-startups

Teknologisk Institut, TI, meddeler, at man nu vil åbne et udviklingsmiljø for hardware-startups, som man vil samle i det såkaldte TI Inkubator.


Hvor går man som ung nystartet teknologivirksomhed hen, når man har behov for at løfte sig til næste niveau? Fremover er det naturlige svar Teknologisk Institut, som netop har lanceret en inkubator, særligt for iværksættere, der baserer sine produkter på hardware.

TI Inkubator er dens navn og gennem aktivt brug af instituttets godt 40 fagcentre, vil det nystartede udviklingsmiljø kunne støtte unge virksomheder med både teknologisk og markedsmæssig validering af forretningsideen, fortæller Morten Dahl Hansen fra Teknologisk Institut, der er blandt initiativtagerne:

"Der mangler generelt markedsfokuserede udviklingsmiljøer for de virksomheder, der særligt baserer sig på teknologi, forklarer han. Teknologisk Institut er det helt oplagte sted at lægge netop sådan en inkubator," fortæller han.

Lige nu søger Morten Dahl Hansen efter de første virksomheder, der kan starte i januar. Det kræver, at man er nyligt opstartet virksomhed, og at man har et produkt, der helt eller delvist er baseret på hardware. De der kommer med får muligheden for helt gratis at bruge løs af Teknologisk Instituts mere end 1.100 specialister. Det er unikt, fortæller Morten Dahl Hansen:

"Som deltager i TI Inkubator investerer man udelukkende sin tid og er forpligtet til at deltage i hele udviklingsforløbet, der løber over fem måneder med cirka 10 workshops og sparrings-sessioner," siger han.

Netop ved at kombinere et forløb, hvor der både udvikles på det markedsmæssige og det teknologiske, kommer virksomhederne langt stærkere ud i den anden ende, vurderer Morten Dahl Hansen: 

"For at sikre at der er et reelt marked for virksomhedernes ide, har vi indført en ”stage-gate”, der forpligter deltagerne i at validere det forretningsmæssige, inden de bruger ressourcer på den teknologiske del," forklarer han.

Selv om alle deltagere skal igennem de samme overordnede moduler, bliver forløbene tilrettelagt individuelt efter virksomhedens behov. I det første inkubationsforløb er der plads til syv virksomheder, som periodisk kan ”flytte ind” på instituttet, blandt andet i forbindelse med sparring, workshops og brug af Fablab. Forløbet er gratis for de udvalgte virksomheder og inkluderer teknisk udvikling, rådgivning og sparring og finansieres af Otto Bruuns Fond og Nordeas Iværksætterfond.  


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik