Teknovation Logo
robot

 
  • DTU´s David Bue Pedersens er projektleder for projektet med den hybride proces, der finansieres af penge fra blandt andet Innovationsfonden.

5. december 2018, kl. 07:14 

Penge til hybrid proces med 3D-print

Med en investering fra Innovationsfonden vil forskere og virksomheder nu arbejde med at udvikle en hybrid proces, hvor 3D-print kan udnyttes til fremstilling af forme til plastsprøjtestøbning.


Det tager typisk et sted mellem to og seks uger at omstille en sprøjtestøbemaskine til at producere en anden plastkomponent, da der skal fremstilles nye værktøjsforme. Og frembringelsen af værktøjet i sig selv løber nemt op i en kvart million kroner.

Derfor skal forskere fra DTU i samarbejde med virksomhederne 3D Printhuset A/S og LEGO System A/S forsøge at tilvejebringe en hybridproces, hvor 3D-printerens evne til hurtig omstilling udnyttes i sprøjtestøbningsprocessen, oplyser Innovationsfonden.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"3D-printeren er af industrien anerkendt for at være en ekstremt agil produktionsplatform, men det kniber med at kunne skalere teknologien. Ved at benytte nye materialer og printmetoder skal en hybrid proceskæde overføre agiliteten af 3D-print til sprøjtestøbning, således at sprøjtestøbemaskinen kan omlægges med nye 3D-printede værktøjer på få timer," siger projektleder David Bue Pedersen fra DTU.

Over de næste tre år vil konsortiet tage en hybridproces fra forskningslaboratorierne ud til industrien, hvor den skal afprøves for at se om gennemløbstiden for værktøjsproduktion og omkostningerne kan reduceres.

Konsortiet har allerede eftervist en kapabilitet til at kunne fremstille et nyt værktøjssæt på blot en dag, som tillader produktion af op til 10.000 plastemner. Herved kan små agile produktionsserier køres på en sprøjtestøbemaskine til under 10 procent af de normale omkostninger og under 10 procent af tiden for fremstilling af værktøjsformene.

Med Innovationsfondens investering skal det undersøges, om resultater fra forskningslaboratorierne kan overføres til den danske sprøjtestøbeindustri og dermed give Danmark potentialet til at blive verdens mest agile nation inden for sprøjtestøbning.

Teknologien skal gennem industri-piloter bringes ud til relevante virksomheder allerede under projektets løbetid. Ambitionen er at teknologien om tre år skal være klar til at blive rullet bredt ud i virksomheder.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik