Teknovation Logo
robot

 
  • Arburg har digitalisering som et gennemgående tema på Fakuma 2018-messestanden.

9. oktober 2018, kl. 08:43 

Arburg viser vej til digitalisering

En af hjemmebanefavoritterne på den sydtyske Fakuma 2018-messe i Friedrichshafen er tyske Arburg GmbH fra Lossburg. De besøgende vil i år både blive introduceret for de seneste sprøjtestøbemaskiner såvel som ”en vej til digitalisering” på standen i Hal 3.


"Vej til digitalisering" hedder invitationen fra Arburgs danske salgs- og serviceselskab til de potentielle besøgende på Fakuma 2018, der holdes 16. til 20. oktober.

Oversat til alle europæiske sprogvarianter er tilsvarende udsendt til de øvrige landes potentielle besøgende, og målet for den sydtyske sprøjtestøbe-maskinfabrikant er netop ant anvise en vej til fremtidssikker og effektiv plastproduktion gennem digitalisering.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det omfatter blandt andet en række ”hjælpepakker”, som producenten vil lancere på messen, og adgangen til en kommende kundeportal såvel som mere tekniske eksempler på "Smart Services".

På maskinsiden bydes der også på lanceringer i form af opgradering og opdatering i det eksisterende program såvel som en egentlig præsentation af Allrounder 820H i et helt nyt design og forberedt for Turnkey Control Module, ATCM. Allrounder-modellerne skal fremadrettet ”iklædes” mintgrå, lysegrp og mørkegrå farver. Opstillingen vises som et komplekst nøglefærdigt system vil blive præsenteret for brugerne for første gang. 

Andre højdepunkter inkluderer et Industrie 4.0-eksempel såvel som LSR sprøjtestøbning af mikrokomponenter.

Freeformeren får denne gang sit eget rekrutteringssted, hvor Arburg demonstrerer den additive maskine i færd med at udføre 3D-print på messen, oplyser producenten.

Ud over ”Vej til digitalisering” med ATCM og et selvstændigt Additivt område byder Arburg-standen i år også på mikro- og LSR-sprøjtestøbning, emballeringsteknologi og rekruttering og partnerskaber.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik