Teknovation Logo
robot

 
  • Datalogispecialet fra 2017 af Anders Dalskov, ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet, har titlen: ”End-to-End Encrypted Cloud Storage: A security analysis of SpiderOak ONE”.

28. juni 2018, kl. 13:14 

Datalogispeciale retter software-fejl

Dansk Selskab for Datalogi har netop uddelt prisen for bedste datalogispeciale skrevet i 2017. Prisen gik til Anders Dalskov fra Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet for hans kandidatafhandling ”End-to-End Encrypted Cloud Storage: A security analysis of SpiderOak ONE”, der har rettet fejl hos amerikansk softwaregigant.


Datalogispecialet ”End-to-End Encrypted Cloud Storage: A security analysis of SpiderOak ONE” af Anders Dalskov fra Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet er blevet hædret med prisen for bedste datalogispeciale i 2017 af Dansk Selskab for Datalogi.

"Det er helt uventet. Jeg vidste slet ikke at min afhandling var blevet nomineret til denne fornemme pris. Det beviser, at der er andre som finder mit arbejde vigtigt og betydningsfuldt, og det er faktisk det, jeg er allermest glad for," fortæller en meget glad og overrasket Anders Dalskov.

I sin afhandling påviste Anders Dalskov flere sikkerhedsbrist i cloud-backup-løsningen SpiderOak ONE der ellers tidligere er blevet rost og anbefalet af Edward Snowden for at være et sikkert sted at opbevare sine filer. SpiderOak ONE adskiller sig fra andre cloud-løsninger som eksempelvis Dropbox eller iCloud i det data bliver krypteret, så hverken de eller nogen andre kan få adgang til brugernes data:

"Vi fandt fire forskellige sikkerhedsbrist i SpiderOak ONE som jeg vil beskrive som foruroligende. Der var to forskellige måde hvorpå serveren kunne få adgang til brugerens password og dermed have fuld adgang til denne filer, samt to andre sikkerhedsbrists som på andre måder svækkede sikkerheden. Vi tog kontakt til SpiderOak ONE med vores opdagelse, hvorefter de valgte at opdatere deres system," fortæller Anders Dalskov.

I dag er Anders Dalskov ansat som ph.d.-studerende i kryptografi på Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Med prisen for bedste datalogispeciale følger et legat, og Anders Dalskov vil give et offentligt foredrag om sin kandidatafhandling til efteråret. Datoen er endnu ikke fastsat.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media