Teknovation Logo
robot

 
  • Symbolet for Xalt er et stort X, der symboliserer det uendelige antal processer over alt i verden, hvor løsningen kan indgå for at strukturere data med henblik på at lade mennesker tage bedre beslutninger, fremhævedes det.

13. juni 2018, kl. 15:29 

Hexagon lancerer Xalt med AI

Den svenske måleteknologigigant Hexagon holder i disse dage et stort antal fagsessioner, demoer og keynotes ved det årlige HXgN Live-event i Las Vegas. CEO, Ola Rollen, præsenterede blandt andet en stor lancering med den AI-integrerede Autonomous Connected Ecosystems-løsning, Xalt.


CEO for Hexagon, Ola Rollen, kunne ved åbningen af det årlige HXgN Live-arrangement i Las Vegas præsentere Autonomous Connected Ecosystems-løsningen (ACE) Xalt, der integrerer en række aktuelle Hexagon-produkter, og er virksomhedens svar på at lade kunderne imødegå de pludselige teknologiskift, der over de senere år har forandret verden og ikke mindst fremstillingindustrien.

Over for et større udsnít af de omkring 3.500 brancheprofessionelle, der deltager i 2018-udgaven af eventet, fremhævede han Xalt som en kraftfuld rammeløsning for at fremskynde digital transformation inden for alle sektorer til hurtigt fuldt ud at kunne udnytte IOT-data.

Målet med Xalt er simpelthen at skabe Autonomous Connected Ecosystems, ACE, hvor data er forbundet problemfrit via konvergensen af den fysiske verden med det digitale, og intelligens er indbygget i alle processer fra kernen til kanten af en kundernes netværk.

Nærmere bestemt vil kunderne kunne adressere de kritiske IOT-processer som enterprise-integration; anvendelse af Cloud-løsninger, datavisualisering, indbygget mobilitet, intelligent Edge Connectivity og kunstig intelligens, AI, overalt i organisationen.

"Xalt er hjørnestenen i vores ACE-strategi med henblik på at levere branchespecifikke løsninger, der integrerer sensorer, data og software til at skabe smarte digitale virkeligheder for kunderne," konstaterede Ola Rollen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik