Teknovation Logo
robot

 
  • Jeg søger efter plads til abstrakte tanker i vores digitale verden. Jeg er interesseret i måden, hvorpå rum, tid og kropslighed udfordres og udvikles. Værket undersøger berøringer mellem mennesket, maskinen og den digitale uendelighed. Det sætter spørgsmål ved, hvem der rører hvad, hvilket bliver både et konkret og følelsesbetonet spørgsmål,” udtaler Lotte Rose Kjær Skau.

23. februar 2018, kl. 07:02 

Kæmpe digitalt kunstværk til AAU CPH

Den kommende måned kommer et digitalt gavlmaleri på hele 35 kvadratmeter til at pryde Aalborg Universitet København, AAU CPH.


Kunstneren er Lotte Rose Kjær Skau, og hun overtager fra 1. marts til 1. april den udendørs storskærm på AAu CPH med værket ’Park_Etc.’, som vises tre gange en time hver dag, fra klokken 9 til 10, 16 til 17 og 20 til 21.

Værket, der er et af de største digitale kunstværker, som hidtil er udstillet på skærm i Danmark, opstiller en dialog mellem det virtuelle og det organiske, hvilket er skabt ved at indfange overflader af indre organer, håndflader samt metaller brugt til fremstilling af hardware.

Fladerne er indsat i programmer, hvor de modelleres efter algoritmer, som forholder sig til hinanden ved at skiftevis dominere, vokse, afvige og kapitulere. Værket er et sammensurium af abstrakte bløde former, hvis automatiserede bevægelser langsomt morfer sig ind og ud af hinanden, fremhæves det.

Værket vises nærmere bestemt på den 35 kvadratmeter store LED-skærm, som er vertikalt placeret på universitetets ydermur, pegende op mod en uendelig himmel og synlig fra Sydhavnsgade.

Der er fernisering 1. marts klokken 16 til 17 i bygning B på Frederikskaj i København SV.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik