Teknovation Logo
robot

 
  • Produktionschef Mark H. Christensen, EXPO-NET, med det synlige bevis på den velgennemførte Iso 9001-certificering.

2. august 2019, kl. 16:31 

Iso 9001 til EXPO-NET

Et veludført praktikant-samarbejde gav pletfri Iso 9001-certificering til EXPO-NET, meddeler virksomhedens tilfredse produktionschef Mark H. Christensen.


"Et ualmindeligt godt samarbejde med et par tilknyttede produktionsteknologer, og har fået en Iso 9001 uden anmærkninger som bevis."

Sådan opsummerer produktionschef Mark H. Christensen fra EXPO-NET samarbejdet med to studerende fra produktionsteknologuddannelsen, som i forbindelse med deres praktik på fjerde semester, som led i deres studier på Professionshøjskolen UCN i Aalborg, har været tilknyttet virksomheden.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


De to studerende har med opholdet hos virksomheden  overstået deres praktik på fjerde semester, som led i deres studier på Professionshøjskolen UCN i Aalborg.

I certificeringsprojektet tog de stor del i at få certificeringen forberedt og gennemført, som en del af de to studerendes praktikforløb, der blev gennemført for virksomheden i Hjørring, som producerer plastnet til utallige typer formål.

De to studerende var fundet ved Professionshøjskolen UCN, oplyser Mark H. Christensen, om tilknytningen af de to tidligere tømrere, Regin Hjelm Joensen og Mathias Kjølhede Larsen, som i forbindelse med deres uddannelse til produktionsteknologer, blandt andet skal stifte bekendtskab med udvikling, optimering og kvalitetsstyring af produktionsprocesser.

"Vi havde allerede en BRC-godkendelse (fødevarer),men det var svært at finde tiden til at komme i gang med Iso-certificeringen, selv om flere kunder efterspurgte det. Derfor opstod ideen om, at de to praktikanter kunne involveres i opgaven, selvom de kun lige selv var startet. De kastede sig over opgaven med ildhu og greb bolden, selvom de kun var startet kort tid inden," fortæller Mark H. Christensen.

Projektet blev indledningsvist startet op med hjælp fra en ekstern konsulent, men kort tid efter start var praktikanterne i stand til at overtage resten af processen selv med hjælp fra en intern medarbejder. Men, det var ikke uden udfordringer for de to studerende:

"Den største udfordring var klart at fortolke standarden rigtigt. Det kan være meget besværligt at finde ud af, hvad outputtet til hvert enkelt spørgsmål skal være. Derudover skulle vi ud og udarbejde procedurer for, hvordan man i virksomheden, udfører diverse processer. Her er det vigtigt, at der bliver dokumenteret, det man laver, fremfor det andre vil høre, at man laver," fortæller  Regin Hjelm Johansen, og Mathias Kjølhede Larsen, istemmer.

De deltog selv, på egen tid, i selve den afsluttende auditering over 2,5 dage, så de kunne følge projektet helt til dørs. Og det endte altså med en Iso 9001-certificering uden anmærkninger, hvilket alle parter selvsagt er godt tilfreds med.

Således er Mathias Kjølhede Larsen nu blevet tilknyttet virksomheden i et studiejob.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik