Teknovation Logo
robot

 
  • GOM´s aktiviteter er fortrinsvis inden for 3D-skanningsteknologi, der fremadrettet vil indgå i Zeiss Metrology-divisionens portefølje.

12. april 2019, kl. 07:39 

Zeiss opkøber GOM

Zeiss har opkøbt ligeledes tyske GOM, og vil indlemme 3D-skannings-aktiviteterne i Metrology-divisionen, sammen med Zeiss´ øvrige målemaskine og -softwareaktiviteter.


GOM, der har base i Braunschweig, blev startet i 1990, og har primært gjort sig i skanning og berøringsløs opmåling med kamerateknologi samt i de senere år, med digitaliseringen af de indlæste måledata.

"Målet for Zeiss, med opkøbet af GOM er at styrke den teknologiske position på markedet yderligere, især inden for digitaliseringsystemer," meddeler Zeiss-CEO Michael Kaschke, og fortsætter: 

"Kombiationen af Zeiss´eksksiterende portefølje inden for industriel metrologi og tilhørende software, samt fælles innovationer i fremtiden passer fint med den udmeldte strategi, hvor vi udtrykkeligt nævner en målrettet akkvisitionspolitik inden for innovative løsninger og teknologier, der kan fuldende vores metrologi-program," fastslår Michael Kaschke.

Zeiss, der har hovedsæde i Oberkochen ved Stuttgart, fremhæver desuden kombinationen af de eksisterende porteføljer, hvor de to producenters løsninger allerede anvendes side om side i blandt andet automoblindustrier samt fly- og aerospaceindustrierne med videre.

GOM´s teknologi er særligt udbredt på området med Triple Scan-princippet, hvor tre sensorer opsamler skanningsdata, og løsningerne så selv kalibrerer en fælles værdi for de tre måleresultater. Det anvendes blandt andet på emner med reflekterende overflader eller genstand med fordybninger med mere, hvor alle punkter måles, med sensorernes såkaldte "blå lys".

"At blive en del af Zeiss-koncernen åbner helt nye muligheder for GOM i fremtiden. Når GOM og Zeiss´ løsninger samles under ét kan vi sammen tiltrække yderligere kundesegmenter, og udvide antallet af applikationer," understreger GOM´s øverste direktør Detlef Winther, i forlængelse af meddelelsen om opkøbet.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik