Teknovation Logo
robot

 
  • Zebicon har i maj for første gang afholdt morgenseminarer om 3D-skanning og teknologiens muligheder.

30. maj 2018, kl. 14:18 

Morgenseminarer om 3D-skanning

Zebicon har føjet endnu en udadvendt aktivitet til i bestræbelserne på at udvide kendskabet til 3D-skanning i form af netop afholdte morgenseminarer ved domicilet i Billund


3D-skanning har gennem de seneste år udviklet sig markant. Alligevel er der fortsat mange, som er usikre, på hvordan teknologien fungerer, eller hvilke muligheder den giver.

Derfor har målevirksomheden Zebicon besluttet at gøre en ekstra indsats for at øge kendskabet til 3D-skanning. Det seneste tiltag for at øge kendskabet er; et morgenseminar om emnet.

Zebicon afholdte de første seminarer den 23. og 24. maj, hvor pladserne hurtigt blev fyldt ud. Med fortsat flere tilmeldinger til de kommende seminarer, vidner det om, at der er stor interesse for at lære mere om teknologien.

”Vi er glade for at kunne tilføre branchen noget teknisk viden. Der er stor nysgerrighed om 3D scanning, men samtidig et stort behov for viden om, hvordan teknologien kan skabe værdi,” udtaler direktør Jeppe Laursen, Zebicon.

Morgenseminaret ramte et bredt publikum. Deltagerne på seminaret kom fra forskellige brancher og med vidt forskellige forventninger og motivationer. Nogle ønskede at vide om 3D-skanning kunne bruges i deres virksomhed, andre havde kollegaer som arbejdede med teknologien, og endeligt var nogle bare nysgerrige på, hvad der er muligt med 3D-skanning.

Morgenseminaret er for alle, som er interesseret i 3D-skanning som måleteknik. Dagen står på live-demonstration af forskellige 3D-skannere, præsentation af 3D-data i praksis og rundvisning i Zebicons målelaboratorium.

De besøgende går således fra seminaret med en viden om, hvilke typer emner der egner sig til opmåling med 3D-skanning, fordelene ved at dokumentere hele overfladen på et emne, samt udbyttet af og mulighederne med en visuel målerapport, fremhæver Zebicon.

Foreløbigt er der planlagt yderligere to morgenseminarer i juni måned, hvor der kun er få ledige pladser tilbage. Zebicon planlægger fremadrettet at afholde flere seminarer rundt omkring i landet.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik