Teknovation Logo
robot

 
  • Ifølge Jørgen Meinertz, Metrologic, så har især en række kunder i den svenske industri været åbne over for DML-metoderne og er begyndt at implementere firmaets SPC-løsninger.

15. juni 2017, kl. 18:21 

Næste skridt for måling i produktionen

Torsdag afholdt deltagerne i Højteknologifondens projekt Accurate Manufacture, henholdsvis DTU og Metrologic, en temadag, der samlede op på de seneste resultater i projektet, som går ud på at muliggøre måling direkte i produktionen ved hjælp af metoder inden for dynamisk længdemetrologi, DLM.


Accurate Manufacture-projektet tager udgangspunkt i interessen i industrien for tiltag, som deltagerne i projektet har arbejdet med. Det fremgik også af deltagerlisten til torsdagens temadag på DTU.

Denne bød således på repræsentanter fra virksomheder som Danfoss Power Solutions, Lego Systems, Grundfos, Sapa, Terma Aerostructures og Bogense Plast med flere.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Dynamisk Længdemetrologi, DLM, sigter på at løse processtyringsproblemer i forbindelse med fremstilling af emner i materialer med relativt lav dimensionsstabilitet og store længdeudvidelseskoefficienter.  

Den grundlæggende ide at udvikle kompensationsformler og anvende dem sammen med de foretagne målinger af emner kort tid efter en produktion, så korrekte og endelige dimensioner på emnerne kan estimeres langt før, emnerne har opnået deres endelige nominelle geometriske form.

Det kan så anvendes til eksempelvis at korregere sprøjtestøbemaskiners fremstillingsdata i løbende produktion.

Konceptet er generelt, hvorfor de aktuelle tilgange til området kan benyttes i forbindelse med produktion af meget andet en plastkomponenter, og det i produktionsmiljøer, der afviger fra den normale målestandard med temperaturstyring på 20 grader Celsius. 

Projektfinansieringen synger nu på sidste vers med officiel afslutning af projektet efter sommerferien, og selvom der ikker står en gylden løsning, der passer til alle potentielle brugere tilbage, så er der fundet en række resultater, der gør det klart, hvilke brugere der virkelig kan få noget ud af de DLM-metoder, der er udviklet, og hvilke der har svære ved at bruge det, som det ser ud nu, lyder det fra projektansvarlig fra DTU, professor Leonardo De Chiffre.

“Vi har en række virksomheder, der nu har fået øjnene op for DLM, og det undersøger vi nu, hvordan vi skal gå videre med i nogle opfølgende projekter,” konstaterer DTU-professoren.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media