Teknovation Logo
robot

 
  • Både svenske og danske salgsansvarlige var på plads hos Engel, der havde travlt på standen med besøgende fra både Øst og Vest ved Plastteknik Nordic 2023.

11. maj 2023, kl. 16:01 

Velbesøgt Plastteknik Nordic

11. maj klokken 16 var det slut for denne gang for Plastteknik Nordic 2023, der over onsdag og torsdag har trukket pænt med besøgende til MalmöMässan-centret. Både fra Øst og Vest.


Mens antallet af stande og det samlede udstillingsareal går den gale vej, så kan arrangørerne af Plastteknik Nordic-messen, EasyFairs, med tilfredshed notere, at interessen og fremmødet var noget større end seneste genopstart af eventet, oven på Covid-19-pandemien, og også større end i den seneste inden, tilbage i 2019.

Og det summede godt af dialog og interesse på standene de to maj-dage på 2023-udgaven, så nu er målsætningen at man igen får de sidste leverandører med som udstillere igen, fremhæves det forud for evalueringsarbejdet.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Og selv om der kun er udstillet få egentlige plastsprøjtestøbemaskiner, så var maskinrepræsentationen pæn, og repræsentativ, anført af Engel Nordic, der ledes af Engel Danmark A/S i Solrød. Fanuc Nordic, der har sit domicil i Malmø, var også på plads, og havde også et par robotter med på standen. Ellers var det de svenske maskinforhandlere, der var tilstede, og primært altså uden maskiner, og kun med mindre periferiudstyr på standene, der typisk er mellem 12 og 24 kvadratmeter, og indrettet, så de inviterer til dialog.

Hertil kommer, at der – som tidligere år – er indrettet scene, og løbende er der indlæg, som de besøgende kan gå til og fra, efter indhold og interesser. Faktisk var der i år to større scene-områder. Et i umiddelbar tilkytning til messens indgangsparti, og yderligere en, placeret bagerst på arealet.
 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik