13. januar 2022, kl. 15:12
Polykemi ApS, der for godt 20 år siden blev etableret i Horsens som et datterselskab af den svenske producent af plastråvarer, oplever en eksplosiv interesse for bæredygtighed, og har derfor fået et godt fodfæste blandt brugere, der efterspørger genanvendt plast.
Polykemis Business Area Manager Viggo R. Frederiksen melder at virksomheden i løbet af de seneste seks år har oplevet en eksplosiv interesse for at genanvendte plastråvarer.
"Med Polykemi Group i ryggen kan vi tilbyde genanvendte materialer, der har de rette egenskaber, god holdbarhed og et lavere klimaaftryk. Samtidig er det også muligt at reducere indkøbsomkostningerne," fortæller Viggo R. Frederiksen, som sammen med Sales & Technical Support Ole Tietze, udgør den danskbaserede del af den svenske plastkoncern Polykemi Group, der ud over produktion i svenske Ystad også fremstiller plastråvarer i Kina og snart også i USA.
"I øjeblikket mærker vi stor interesse for vores CO2-beregninger, og de CO2-besparelser, der kan gøres ved skifte fra jomfrueligt til genanvendt materiale, eller ved at skifte fra en jomfruelig plast type til en anden jomfruelig plasttype," siger Viggo R. Frederiksen, og suppleres så af Ole Tietze:
"Vi kan tilbyde genanvendte materialer, der har de rette egenskaber, god holdbarhed og et lavere klimaaftryk. Samtidig er det også muligt at reducere indkøbsomkostningerne".