17. juni 2020, kl. 16:06
Direktør for Primo Danmark, Claus Lykke er blevet valgt til næstformand for Plastindustrien.
Direktør i Tistrup-virksomheden Primo Danmark A/S, Claus Lykke, er indtrådt som næstformand for branchorganisaitonen Plastindustrien.
Vice President Operations i LEGO Group, Chresten Bruun, det har haft næsteformandsposten siden generalforsamlingen 2017, og han fortsætter som medlem af bestyrelsen.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Claus Lykke har været direktør i Primo Danmark siden 2015 og blev medlem af Plastindustriens bestyrelse i maj 2019.
"Som bestyrelsesmedlem har jeg i det forløbne år deltaget aktivt i arbejdet og haft fornøjelse af at indgå i et tæt samarbejde med Plastindustriens dygtige sekretariat og øvrige bestyrelsesmedlemmer. Derfor fandt jeg det interessant, da jeg blev opfordret til at stille op til posten som næstformand," siger han, og fortsætter:
"Plastbranchen står overfor en række spændende opgaver, som jeg ser frem til at bidrage til. Det være sig plasten og plastbranchens image, den grønne omstilling, digitaliseringen og fremtidens arbejdskraft blot for at nævne nogle."
Et særligt indsatsområde i arbejdet som næstformand er at profilere plastbranchen som mere interessant end alternativerne når eksempelvis unge talenter står overfor valg af uddannelse og karriere.
"Jeg tror ikke, vi alene gennem information, tilbud og andre initiativer kan tiltrække de mange nye talenter til branchen og de forskellige uddannelsesretninger. Men ved at sikre det bedst mulige image for branchen, herunder forståelsen af plastens egenskaber og fortræffeligheder, branchens evne til at ville forandre, tænke grønt og være funderet på et højt teknologiske niveau, vil det kunne skabe de indtryk, der tiltrækker den nødvendige positive opmærksomhed," siger Claus Lykke, og tilføjer:
"Af den vej skal vi skabe lyst og vilje til, at mange flere vælger en uddannelse med relation til plastbranchen, så vi får de bedste betingelser for adgang til fremtidens arbejdskraft."