Teknovation Logo
robot

 
  • Privat er Jesper Kofoed Petersen bosiddende i Aarhus sammen med sin kone og to sønner på 8 år.

19. maj 2020, kl. 14:08 

Ny direktør til DHJ

Jesper Kofoed Petersen er blevet ansat som direktør på Den jydske Haandværkerskole og erstatter dermed Henrik Øelund.


Direktør for den Den jydske Haandværkerskole, DHJ, i Hadsten, Henrik Øelund, fratræder efter 17 års ledelse af DjH sin stilling med udgangen af juni måned med afvikling af ferie, meddeler erhvervsskolen.

Stillingen overtager Jesper Kofoed Petersen, der tiltræder pr. 1. juni.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Jesper Kofoed Petersen er kendt med skolen, da han kommer fra en stilling som områdeleder i elafdelingen på DjH. Han har tidligere været ansat som både faglærer og uddannelsesleder i perioden 2004 til 2010.

I perioden 2010 til 2019 var Jesper Kofoed Petersen prorektor på Aarhus Maskinmesterskole, hvor han arbejdede med at udvikle og organisere skolen både strategisk og personalemæssigt.

Af uddannelse er han oprindelig elektriker og stærkstrømingeniør og har siden suppleret med uddannelser inden for pædagogik samt ledelse og organisation.

DjH fremhæver at have opfyldt målene inden for Strategi 2020, og en af de første opgaver for den nye direktør bliver at tage hul på planlægning af en ny strategi.

"Jesper Kofoed Petersen kender DjH særdeles godt, og bestyrelsen er tryg ved at han kan gennemføre en ny strategi sammen med bestyrelsen og alle medarbejdere, så den gode udvikling af DjH kan fortsætte. Sammen skal vi sørge for, at vi fortsat uddanner stolte, engagerede elever og udvikler samarbejdet mellem alle aktører," udtaler bestyrelsesformand for DJH, Benny Yssing.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik