Teknovation Logo
robot

 
  • Direktør Claus Lykke, Primo Danmark, understreger, at et fremtidigt mål er at blive CO2-neutral og hjælpe kunderne med at gøre det samme.

17. juni 2019, kl. 10:16 

60 år med Primo-produktion i Danmark

I denne uge fejres 60-året for dansk plastproduktion hos Inter Primo. Virksomheden har fra sin begyndelse i Tistrup i 1950'erne vokset sig til at blive en international plastkoncern med 15 fabrikker i 9 lande og en årlig omsætning på knap én milliard kroner.


Primo har fra sin begyndelse i jyske Tistrup i 1950'erne vokset sig til at blive en international plastkoncern med 15 fabrikker i 9 lande. Med Primos 60 års-jubilæum ønsker grundlæggeren, bestyrelsesformand Fleming Grunnet, at markere virksomhedens historie og plastproduktion i Nordeuropa i de sidste 60 år.

De første forsøg med plastekstrudering i Skandinavien fandt sted i små værksteder. Her arbejdede smede og tømrere sene timer med materialet, der startede en industriel revolution. Nogle af de første produkter på det danske marked var således paneler fremstillet af Primo i Tistrup. De blev populære som et ensartet og robust alternativ i køkkeninventar, og snart blev produktionen en industri. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Helge Borg var blandt de første medarbejdere hos Primo i Tistrup. Hans job var at markedsføre plastprofilerne til byggemarkeder rundt om i Danmark. Ikke et let job, da plastik ikke var kendt som byggemateriale på det tidspunkt:

"Vi var nødt til at skabe markedet ved at overbevise hver enkelt butiksejer personligt. Vi lykkedes, men det krævede iværksætteri og indsats," siger Helge Borg, som senere blev administrerende direktør for Primo.

I 1960'erne blev plastproduktionen i Tistrup mere specialiseret og stillede skarpt på flere industrier. Plast til busser i København og den blomstrende hvidvareindustri førte til yderligere produktionslinjer. Travlheden førte til introduktion af treholdsskift. I 1970'ernes blev produktion af vinduer et stort marked og førte til opkøb af flere danske plastfabrikker. Det var dog ikke nok. Markedet i Europa begyndte at konsolidere sig.

"Jeg blev klar over, at international ekspansion var uundgåelig. Dette førte til en række erhvervelser, først i Sverige, senere Norge, Finland, Tyskland og Rusland. I dag er Primo global og har produktion i Kina," fortæller Fleming Grunnet, og fortsætter:

"Inter Primo er i dag stærkt forankret i lokalsamfundet. Vi har et stærkt engagement i vores produkter, og vi kræver, at vores komponenter lever op til de højeste standarder med hensyn til kvalitet og miljøpåvirkning. For at sikre og styrke vores position som markedsleder i fremtiden skal vi tænke endnu mere globalt og arbejde med grønne forretningsmodeller baseret på bionedbrydelige produkter og genbrug."

Direktøren hos Primo Danmark, Claus Lykke understreger også, at et fremtidigt mål er at blive CO2-neutral og hjælpe kunderne med at gøre det samme. Det kan gøres dels ved at bruge plast på områder, hvor stål og træ i dag anvendes, fastslår han.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik