Teknovation Logo
robot

 
  • Vedligeholdschef Antonin Janca fra Teknia Uherský Brod er e-connect-bruger nummer 1.000. Under sit besøg på Engel i østrigske Schwertberg modtog han en uddannelsescheck. Fra venstre ses han her sammen med Engel-salgsingeniør i Tjekkiet Petr Odehnal, den tjekkiske Engel-servicechef Antonin Janca, Engels uddannelseschef Robert Brandstetter, Engel produktansvarlig Agnes Nelhübel, og Engel-produktchef for e-connect Verena
    Paradeis.

16. maj 2019, kl. 07:51 

Engels e-connect har rundet 1.000

Engel e-connect-kundeportalen har nået den første milepæl med bruger nummer 1.000, som blev vedligeholdschef Antonin Janca, Teknia Uherský Brod, der er leverandør til automobilindustrien.


På Teknia-fabrikken Nivnice i det sydøstlige Tjekkiet produceres et bredt sortiment af tekniske emner til brug i primært automobilindustrien. Engels e-connect understøtter her vedligeholdsafdelingen og maskinoperatørerne ved at levere manualer og anmode om reservedele:

"De omfattende muligheder omkring maskinens manualer og det forenklede indkøb af reservedele var udslagsgivende for, at vi registrerede os i e-connect,” udtaler vedligeholdschef Antonin Janca, Teknia Uherský Brod under sit besøg i Engel-hovedkvarteret i østrigske Schwertberg.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Antonin Janca var inviteret som gæst, idet han er bruger nummer 1.000 af e-connect-portalen. Som gave modtog Antonin Janca en uddannelsescheck som han kan indløse enten i træningscentret i Schwertberg eller i Engels filial i Prag.

Som daglig ansvarlig for 23 forskellige sprøjtestøbemaskiner, blev Antonin Janca hurtig klar over det effektivitetspotentiale, som e-connect kunne tilbyde. Uanset hvor han er henne, kan han få et overblik over maskinparken og om nødvendigt hente hele servicehistorikken for hver enkelt maskine, fortæller han.

Kundeportalen øger også kommunikationen. Support- og serviceforespørgsler kan udstedes online, så Engel-serviceteamet uden unødigt tidsforbrug kan begynde håndteringen af forespørgslerne.

"Indkøb af reservedele er meget lettere med e-connect," siger Antonin Janca om en af de Funktioner, som han har brugt intensivt fra begyndelsen:

"Via den gemte reservedelsliste kan vi identificere delene væsentligt hurtigere.” 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik