Teknovation Logo
robot

 
  • Blandt andre byder direktør for SP Extrusion, Jan Kyster Madsen, på dagen ind med et oplæg om virksomhedens Eco-planker, der består af 100% procent indsamlet genbrugsplast. Støjværn ved motorveje og i industriområder, containergulve, sandkasser, højbede, bænke, terrassegulve og hegn er blot nogle af de ting, som SP Extrusion laver ud fra deres ECO-planker. I dag kommer plastaffaldet typisk fra husholdninger i Holland og Tyskland, men kunne ligeså nemt være fra husholdninger i Danmark, og det kunne også produceres af indsamlet plast fra verdenshavene.

17. august 2018, kl. 14:19 

I dybden med plastgenanvendelse

ATV Semapp er på banen med en temadag om erfaringer, cases og resultater fra projekter og produkter med genanvendt plast 13. september i Odense. 


En af de helt store politiske dagsordener både nationalt og internationalt er genanvendelse af plast, hvorfor foreningen ATV Semapp tager emnet op ved en temadag i Forskerparken i Odense 13. september.  

Blandt andet er det besluttet, at alt plastemballage i EU skal genbruges eller genanvendes i år 2030, hvilket fører til ændring af såvel affaldssystemer, forbrugeradfærd og principper for produktdesign.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Oplægsholdere vil bidrage med række forskellige perspektiver på at benytte genanvendt plast i nye produkter med cases fra nogle af de virksomheder, der har været pionerer inden for området. Deltagerne vil blandt andet kunne høre om genanvendelse af plast med fødevarekontakt og brug af plast fra havet, og hvilke udfordringer og muligheder det byder.

Undervejs vil deltagerne endvidere blive opdateret på EU’s nye standard for livscyklusvurdering, Product Environmental Footprint, hvilket kan give virksomheder konkrete værktøjer til at synliggøre værdien af at arbejde med cirkulær økonomi – også i markedsføringssammenhæng, konstaterer arrangørene.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik