Teknovation Logo
robot

 
  • Blandt fordelen for en virksomhed er, at denne kan bidrage til at uddanne lærlinge selv om den ikke kan tilbyde en fuld uddannelsesaftale og så slipper firmaet for at betale bøde, men kan derimod måske få bonus, påpeger Plastindustrien.

13. august 2018, kl. 07:01 

Del en lærling

Specialiserede virksomheder kan med fordel bidrage til uddannelsen af lærlinge ved at oprette såkaldte deleordninger, hvor flere virksomheder går sammen om en lærling, fremhæver Plastindustrien.


Brancheorganisationen Plastindustrien slår nu et slag for såkaldte deleordninger, hvor flere virksomheder går sammen om en lærling.

Baggrund er, at en del virksomheder i industrien, herunder også i plastbranchen, bliver mere og mere specialiserede om enkelte produkter og ydelser, hvorfor det for nogen kan blive en udfordring fortsat at uddanne lærlinge i fulde aftaler på samme måde som hidtil.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Herudover der der også i dag pres på virksomhederne for at tage flere lærlinge, og flere virksomheder får bøder, hvis de gør brug af faglært arbejdskraft, men ikke bidrager til uddannelsen heraf.

Deleordningen kører nu med succes andet år, fremhæver Plastindustrien, selvom der stadig også er udfordringer for visse i forhold til at få ordningen til at fungere optimalt.

"Fremtidens arbejdsmarked kommer ikke til at være karakteriseret af at medarbejderne er det samme sted hele livet, så hvorfor ikke give lærlinge erfaring med flere virksomheder allerede i løbet af uddannelsen?," lyder det fra uddannelseskonsulent i Plastindustrien, Jo Dietrich, der fortsætter:

"Vi skal derfor være åbne og afprøve nye former for praktikforløb, som også styrker en række andre eftertragtede personlige kompetencer hos eleven som eksempelvis fleksibilitet, nysgerrighed og samarbejde."

"Det kræver en indsats at få en deleordning op at stå, men man bør betragte det som en investering på lige fod med almindelige uddannelsesforløb og uddannelsesinstitutionerne bør i højre grad tage deleordninger til sig og tilbyde virksomhederne at stå for at arrangere det. I min erfaring sker det ikke i tilstrækkelig grad i dag, da mange skoler er tilbageholdende overfor tanken. Vi er nødt til at følge med tiden, og den er altså til at afsøge nye veje for uddannelsesaftaler, ikke for at ødelægge det eksisterende, men for at styrke og supplere der, hvor der er nye behov som eksempelvis specialisering," konstaterer hun. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik