Teknovation Logo
robot

 
  • Plastix har over de seneste år udviklet metoder til at lave udtjente fiskenet og trawl om til den nye råvare, plastikgranulat. En niche inden for genbrug af plast, som er særligt interessant i forhold til havmiljøet. Det er et eksempel på højteknologisk innovation med potentiale til at forandre havets affald til værdifulde ressourcer.

17. april 2018, kl. 13:51 

Plastix og LEGO House blandt finalister

Årets Danish Design Awards den 28. maj i Industriens Hus i København har plastvirksomhederne Plastix A/S med Plastix og Kirkbi A/S med LEGO House med i kapløbet om de præstigefulde priser.


Ved Danish Design Awards, der holdes af Dansk Design Center og brancheorganisationen Design Denmark, uddeles der designpriser i i alt 16 forskellige kategorier, der hylder forskellige projekter fra hverdagsliv til vision.

Plasten er, fremhæver brancheorganisationen Plastindustrien, på den ene eller anden måde præsenteret blandt finalisterne. Herunder virksomheden Plastix A/S med produktet Plastix og Kirkbi A/S med bygningen LEGO House i Billund.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Mellem finalisterne er der også andre virksomheder, på den ene eller anden måde har integreret plasten i deres produkter.

Eksemeplvis Tagtomat med produktet Danish Upcycle, der arbejder med at omdanne brugte plastbokse fra fødevareindustrien til store plantekasser.

Et andet eksempel er virksomheden Peefence, hvis produkt er et pissoir til udendørs arrangementer, og består af en let og bøjelig plast, der kan installeres på et flytbart hegn inden for få minutter uden brug af værktøj.

Danish Design Award er en pris, der sætter fokus på effekten og værdien af design. Den hylder danske virksomheder og designere, der er med til at vise den forskel, deres løsninger gør i industrien, samfundet og hverdagslivet.

Vinderne i år får, ud over hæderen, lov til at benytte logoet med teksten “Danish Design Award Winner 2018” i deres markedsføring af de designløsninger, der er blevet belønnet med en pris. Derudover vil vinderne blive præsenteret på danishdesignaward.com.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik