Teknovation Logo
robot

 
  • Virksomhedernes konkurrenceevne kan styrkes, hvis plas genanvendes, som det her er tilfældet hos Aage Vestergaard Larsen i Mariager.

8. januar 2018, kl. 08:32 

Projekt skal styrke konkurrenceevnen

Hvis danske virksomheder bliver endnu bedre til at genanvende plast, så forbedres industriens muligheder for vækst og jobskabelse. Det er filosofien bag projektet ’Genanvendelse af plast – en styrket dansk industri’, der netop har modtaget knap tre millioner kroner i støtte fra Industriens Fond.


Industriens Fond har valgt at støtte et nyt 2-årigt projekt ’Genanvendelse af plast – en styrket dansk industri’ med knap 3 millioner kroner, og bag projektet står bl.a. brancheorganisationen Plastindustrien, genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S og Aalborg Universitet, AAU.

Kort fortalt skal projektet bidrage til, at langt mere plast fra erhvervslivet bliver genanvendt, da det giver danske virksomheder en konkurrencemæssig fordel på den internationale bane. 

Kort fortalt skal projektet bidrage til, at langt mere plast fra erhvervslivet bliver genanvendt, da det giver danske virksomheder en konkurrencemæssig fordel på den internationale bane.

Første skridt i den proces er at kortlægge i hvilke brancher, der er store mængder plast til rådighed, som i dag ikke bliver genanvendt i tilstrækkeligt omfang.

Dernæst skal der etableres et plastakademi, hvor der blandt andetskal undervises i hensigtsmæssige materialevalg, design, produktionsmetoder og grønne forretningsmodeller med det formål at øge plastgenanvendelsen. Akademiet skal suppleres med en åben digital læringsplatform og et netværk for cirkulær økonomi, hvor alle med interesse for plastgenanvendelse kan deltage.

Mads Lebech, der er direktør i Industriens Fond, ser et stort potentiale i styrke fokus på fordelene ved at genanvende plast:

"Den teknologiske udvikling har bidraget til, at genanvendelig plast kan benyttes i meget større omfang, end det reelt sker i dag. Med det nye projekt skal brugen af genanvendelig plast højere op på agendaen hos både leverandører, producenter og aftagere af plast, fordi det kan øge både bundlinje og konkurrenceevnen hos virksomhederne."

Plastindustriens direktør, Thomas Drustrup, der er formand for projektets styregruppe, understreger, at støtten fra Industriens Fond er en kærkommen håndsrækning:

"Mange virksomheder arbejder allerede målrettet for at øge genanvendelsen af plast, men med vores branchekendskab ved vi også, at der stadigvæk er et stort uudnyttet potentiale. Støtten fra Industriens Fond betyder, at vi for alvor kan sætte damp under kedlerne ved at lancere en række meget konkrete tiltag, der kommer til at gøre en reel positiv forskel ude på de enkelte virksomheder."

Nordens største plastgenanvendelsesvirksomhed Aage Vestergaard Larsen i Mariager er partner i projektet. Den adm. direktør Franz Cuculiza fortæller, at der er mange fordele ved at øge genanvendelsen:

"Hvis vi i højere grad kan sikre, at vi ikke sender plast til forbrænding eller ubehandlet til udlandet, så vil det være en stor gevinst – både for miljøet, samfundet og ikke mindst for danske virksomheder. Genanvendelse er nemlig lig med billigere råvarer, højere omsætning og nye arbejdspladser, og vi ser meget frem til at bringe vores viden og erfaring i spil i dette projekt."

Han bliver suppleret af Gitte Buk Larsen, forretningsudvikling- og markedsføringsdirektør i Aage Vestergaard Larsen:

"En af forudsætningerne for at projektet når i mål er, at vi får skabt en øget vidensformidling og dialog i værdikæden om vigtigheden af, at et givent produktdesign skal være genanvendelsesegnet. Og det er netop et af formålene med det landsdækkende plastakademi, som vi nu skal have etableret i løbet af det næste halve år. Vi skal simpelthen have klædt beslutningstagere og designere bedre på både teknisk og holdningsmæssigt, så vi kan få højnet genanvendelsesgraden."

Projektet bliver officielt lanceret til en kick-off workshop den 27. februar i Mariager hos Aage Vestergaard Larsen i tidsrummet 10 til 14. Her vil de forskellige partnere præsentere de forskellige elementer i projektet, og deltagerne bliver inviteret til at byde ind med konkrete inputs og idéer, hvilket får stor betydning for udformningen af bl.a. kurserne på plastakademiet.

Kick-off workshoppen er målrettet alle professionelle aktører, der har en interesse i dansk plastgenanvendelse. Det er gratis at deltage, og tilmelding foregår via hjemmesiden - plast.dk - hvor arrangementets fulde program også er tilgængeligt. Der vil i løbet af dagen også være mulighed for at nyde en god frokost og at få en rundvisning i produktionsfaciliteterne hos Aage Vestergaard Larsen.
 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik