Teknovation Logo
robot

 
  • Plastindustriens direktør Thomas Drustrup glæder sig over afskaffelsen af PVC-afgifterne.

13. november 2017, kl. 12:56 

Glæde over afskaffelsen af PVC-afgifter

Et flertal på Christiansborg har indgået en aftale om en ny erhvervs- og iværksætterpakke, der medfører en afskaffelse af afgifterne på PVC, PVC-folier og ftalater, og det vækker glæde hos brancheorganisationerne Plastindustrien og PVC Informationsrådet.


Aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en erhvervs- og iværksætterpakke, betyder blandt andet at afgifterne på PVC, PVC-folier og ftalater bliver afskaffet fra den 1. januar 2019. Det resultat bliver modtaget med glæde hos brancheorganisationen Plastindustrien: 

"Vi er godt tilfredse med udfaldet af de politiske forhandlinger, da beregninger fra Skatteministeriet tidligere har vist, at forholdet mellem afgiftsprovenuets størrelse og de administrative byrder for erhvervslivet ikke hænger særligt godt sammen. Afskaffelsen af de her afgifter gør det både nemmere og billigere at drive plastvirksomhed, og det er vi naturligvis glade for," fortæller direktør Thomas Drustrup.

Ud ovver Plastindustrien er PVC Informationsrådet også glad for aftalen, der får positive ord med på vejen af direktør Ole Grøndahl Hansen:

"At et flertal har besluttet sig for, at droppe afgifterne på blød PVC finder vi rigtigt. PVC har gennem de seneste 15 år gennemgået en markant udvikling henimod bæredygtighed. Afgifterne på PVC har ikke påvirket salget, da samfundet efterspørger materialets særlige egenskaber. Specielt sundhedssektoren nyder godt af eksempelvis slidstærke og kemikalieresistente PVC-gulve. Hvad angår ftalater, er der en omfattende regulering i EU så en fastholdelse af en dansk særafgift er unødvendigt dobbeltarbejde."

Ifølge aftaleteksten vurderes det, at PVC-afgifterne ikke længere har nogen nævneværdig adfærdsregulerende effekt på sundhed eller miljø. Det skyldes, at anvendelsen af PVC med videre som nævnt reguleres effektivt i anden lovgivning. 

Aftalen om afgifternes afskaffelse er en foreløbig kulmination på en proces, som regeringen iværksatte i februar 2016 ved at udpege et Saneringsudvalg, der har haft til formål at udpege uhensigtsmæssige afgifter for erhvervslivet. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media