Teknovation Logo
robot

 
  • Nu kan Igus-kunderne vælge blandt hele sortimentet af 50 højtydende Iglidur-plastmaterialer – herunder specialmaterialer for stor belastning, kontakt med madvarer, anvendelser under vand eller i høj varme – og modtage deres specialdele til bevægelige anvendelser inden for mellem blot 2 til 5 dage.

10. august 2017, kl. 15:58 

Specialdele inden for fem dage

Individuelle dele fremstillet af 50 Iglidur-materialer kan nu fås inden for mellem 2 og 5 dage fra tyske Igus, som producerer sprøjtestøbte specialdele fra printede værktøj.


Igus GmbH tilbyder nu også mulighed for at løse vanskelige tekniske udfordringer hurtigt ved hjælp af et 3D-printet værktøj – og nu med alle afprøvede og testede Iglidur-materialer.

Mens produktionen af sprøjtestøbeforme af stål er forholdsvis dyrt, tager længere tid og kun kan betale sig ved produktion af større mængder, kan specielle Tribo-løsninger produceres med en printet form inden for 2 til 5 dage med op til 80 procents udgiftsbesparelse til produktionen og mulighed for produktion af selv små mængder, fremhæver Igus.

"En ny proces til produktion af printede sprøjtestøbningsværktøjj bevirker, at Igus nu kan fremstille endnu mere præcise og holdbare produkter," udtaler Gerhard Baus, ansvarlig leder for glidelejedivisionen.

Materialet til den ønskede specialløsning bestemmer også materialet og fremstillingsprocessen for det printede værktøj. Blandt 50 tribologisk optimerede Iglidur-materialer, der kan beregnes online, kan brugerne frit vælge det rigtige materiale til netop deres specialdel; uanset om der er tale om anvendelse i høj temperatur eller med stor belastning har igus det rigtige højtydende materiale.

For eksempel er Iglidur G et allround-materiale, mens Iglidur X anbefales til langvarige anvendelsestemperaturer på op til 250 grader Celsius. Afhængigt af hvilket materiale, der er valgt til sprøjtestøbning, fremstilles værktøj ved hjælp af en passende 3D-printproces, hvorefter det straks anvendes i sprøjtestøbemaskinen. Derfor er simple specialdele klar til afsendelse inden for få dage.

Det printede støbeværktøjs specielle materialestruktur sikrer, at det kan modstå de høje temperaturer under sprøjtestøbningen. Det betyder, at et støbeværktøj hurtigt og omkostningseffektivt kan producere prototyper eller små partier på op til 500 styk.

Produktionen af specielle Tribo-dele ved hjælp af printede sprøjtestøbningsværktøjer er især fordelagtigt, hvis det ønskede materiale ikke kan bearbejdes i 3D-printeren eller hvis delene anvendes til en test, der har til formål så tæt som muligt at simulere forholdene ved en senere masseproduktion, fremhæver Igus, som allerede har produceret over 2.000 bevægelige dele for sine kunder via printede sprøjtestøbningsværktøj.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media