Teknovation Logo
robot

 
  • Milano-byggeriet skal ud over funktionen som showroom også spille en grundlæggende rolle i den overordnede driftslevetid for de mange Mazak-lasermaskiner leveret til europæiske kunder - fra applikationsteknik og eftersalgssupport til reparation og vedligeholdelse af kritiske komponenter - fremhæver direktør for Laser Business Europe hos Mazak, Gaetano Lo Guzzo.

20. maj 2022, kl. 18:48 

Mazak åbner dedikeret laserteknologicenter i Milano

Et større showroom dedikeret til laserbearbejdningsteknologier indvies med et åbent hus-arrangement ved Mazaks European Technology Center i Milano 26. til 28. maj, meddeler den japanske virksomhed.


Det nybyggede Mazak ETC-showroom er på 800 kvadratmeter og byder på et udvalg af virksomhedens flagskibslaserskæremaskiner i drift.

Dertil er der bygget et renrum til vedligeholdelsesoperationer på sarte optiske komponenter såsom skærehoveder og andre teknologiske løsninger relateret til laserskæremaskiner, fremhæves det.

Dette inkluderer også en nitrogengenerator, der sammen med en gasblander giver Mazaks ingeniører mulighed for at udvikle nye skæreteknologier og -processer.

Kunderne får her, ifølge producenten, optimale vilkår for at lære producentens seneste teknologier på området at kende. Det kan ske gennem tekniske træningskurser kombineret med praktiske øvelser i lokaler, der kan byde ind med et komplet setup på maskinsiden.

De første maskiner på plads, og som vises frem ved åbent hus-arrangement 26. til 28. maj inkluderer:

OPTIPLEX 3015 NEO S-15 2D fiberlaserskærer med Beam Shaping Mode-teknologi til forbedret kontrol af stråleform og diameter.

Den seneste rørlaserskærermodel FG-220 til skæring af runde, firkantede, rektangulære og åbne profiler (I, L og H). Den gør det muligt at integrere flere produktionsprocesser i én enkelt maskine, og medfører reduceret opsætningstid, gennemløbstid, gulvpladsbehov og færre operatører, påpeges det.

Endelig vil OPTIPLEX 3015 NEXUS FIBER 6 kW og OPTIPLEX 3015 FIBER III 10 kW med CST Automation-teknologi vil også blive vist.

Ud over rækken af laserløsninger kan de besøgende også opleve ETC-facilitetens øvrige Mazak-maskiner på værktøjsmaskinsiden.

Dette omfatter modeller fra producentens flagskibs-INTEGREX-serie i form af multitasking-maskiner, såvel som den seneste udgave af det fem-aksede VARIAXIS C-600 vertikale bearbejdningscenter og et QTE-200M-drejecenter.

Der er tale om det andet dedikerede laserteknologicenter i Europa, efter at det første åbnede officielt i svenske Värnamo i december sidste år.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik